AF LEIF V.S. BALTHZERSEN

Når man beskæftiger sig med barokmusik, dvs. musik af for eksempel Bach, Händel, Vivaldi og Telemann, dukker der tit mange begreber op, der kan virke kryptiske, og et af dem er generalbas, der også kaldes basso continuo. Det er et meget vigtigt begreb, der er helt centralt for barokmusikken.

Hvis man ser på basstemmen, dvs. den nederste linje her i nodeeksemplet, står der nogle tal ovenover noderne. Disse tal (og undertiden fortegn) angiver, hvilken akkord, der skal spilles til basstemmen. Hvis der ikke er tal, ved musikeren, hvad der sædvanligvis skal spilles. Og basstemmen går igennem hele satsen, dvs. er fortløbende, er kontinuerlig – derfor den italienske betegnelse “basso continuo”.

Hvis basstemmen spilles af en stryger eller en blæser, kan der ikke også spilles akkorder, men hvis man spiller på det i barokken så utroligt hyppigt anvendte cembalo, så kan man spille akkorder til basstemmen. Når der kun er en basstemme (med cifre nogle steder), bliver en følge, at det er overladt til den udøvende at bestemme, hvorledes akkorderne skal spilles, og derfor udførelsen af barokmusik faktisk variere meget. Meget afhænger således også af den udførendes stilkendskab og smag.

Ydermere kan generalbasstemmen besættes forskelligt, dvs. at der her igen er tale om en beslutning, der er op til den/de udførende.

Her er en triosonate af J.S. Bach (BWV 1039):

En triosonate er som navnet angiver for tre stemmer, men som man kunne se i klippet ovenfor, er der fire medvirkende. Værket er ganske vist skrevet for tre stemmer, nemlig to fløjter og generalbas (noderne ovenfor stammer fra dette værk), men her generalbassen besat med to instrumenter, nemlig en cello, der spiller baslinjen, og et cembalo, der spiller baslinjen og akkorder i overensstemmelse med tallene/becifringen, der står ovenover basstemmen i noderne.

I Bachs berømte Air fra den 3. orkestersuite (BWV 1068) har han nøjagtigt foreskrevet, hvad førstevioliner, andenvioliner og bratscher skal spille, og derudover er der en generalbasstemme. Den kan man besætte på forskellige måder som her, hvor Harnoncourt lader en cello, en kontrabas og et cembalo spille generalbas:

I det følgende eksempel med Early Music ensemble Voices of Music er generalbasstemmen udført af lut (akkorder), cello (basstemme), kontrabas (basstemme) og cembalo (basstemme og akkorder):

Og her, hvor Ton Koopman dirigerer Berliner Philharmoniker, spilles generalbasstemmen udelukkende af celloer og kontrabasser, dvs. uden akkordinstrument:

I næste klip er der en førsteviolin, en andenviolin, en bratsch samt en cello, der spiller generalbasstemmen, dvs. igen uden akkordakkompagnement:

Som det fremgår af de fire ovenstående klip er der udover generalbassen noget andet, der også har særdeles stor indflydelse på, hvordan barokmusikken kommer til at lyde, nemlig for det første opførelsespraksis, dvs. frasering, forsiring osv. For det andet instrumenttyper, dvs. om det er moderne instrumenter eller om det er gamle instrumenter eller kopier af gamle instrumenter – det man kalder originalinstrumenter. Og for det tredje kan antallet af musikere variere, dvs. at der kan være forskel på, hvor mange der spiller førsteviolinstemmen, andenviolinstemmen og bratschstemmen. Alt dette og generalbassen har selvsagt stor betydning for, hvordan musikken kommer til at lyde, og det viser de fire klip med Bachs Air også meget tydeligt.