Nyheder fra ASO

Dato: 21-03-2017

Sæsonafslutning

Fire vægtige og vigtige koncerter præger april og maj. Med voldsomme og medrivende fortællinger om skabelse og død – sat til tonerne af nytænkte symfonier, lysende kor og dobbelt-orkestre – markerer de den uafvendelige afslutning. På sæson 2016-17. På første halvdel af kulturbyåret. På gamle udfordringer. For det nye venter, og vi genfødes påny i september når sæson 2017-18 spilles ind. Men inden da skal du opleve de store følelsers brus fra Haydn, Britten og Holten. 

 

 

Og der blev lys | Rethink the Creation I

Skabelsens musikalske big bang tilhører Haydn, hvis voluminøse mesterværk for kor og orkester ikke har mistet en flig af sin råstyrke – eller monumentale stemning – siden premieren i 1799.

Dirigent: Andrew Nethsingha. Sopran: Malin Christensson. Tenor: James Gilchrist. Baryton: Neal Davies. Choir of St. John’s College, Cambridge. Herning Kirkes drenge- og mandskor.

6. april 2017 kl. 19.30 + 8. april 2017 kl. 15

 

 

skabelsen 2.0 | rethink the creation ii

Spoken word, rap og oratorium mødes i et unikt projekt med Per Vers i front. Med skabelsesberetningen som udgangspunkt genfortælles Haydns Skabelsen på en moderne, vedkommende måde.

Dirigent: Christian Baltzer. Spoken Word/Rap: Per Vers. Sopran: Pernille Stolting-Madsen. Tenor: Anders Christensen. Bas: Jens Bové. Gymnasiekor (Viborg, Struer, Marselisborg, Odder, Tørring). Akademisk Kor Aarhus.

26. + 28. april 2017 kl. 19.30

 

 

Brittens war requiem | Symphonic Residencies II

Verdenskrigenes ofre og ødelæggelser vækkes til live i War Requiem, Benjamin Brittens poetiske og kontrastfyldte dødsmesse spundet over lyrik af den britiske krigsdigter, Wilfred Owen.

Dirigenter: Jaroslav Kyzlink & David Riddell. Sopran: Inger Dam-Jensen. Tenor: David Danholt. Baryton: Palle Knudsen. Den Jyske Operas Kor. Jysk Akademisk Kor, Korinord. Herning Kirkes drenge- og mandskor. Skt. Clemens drengekor Aarhus.

4.-5. maj 2017 kl. 19.30

 

 

FESTKONCERT – 500-ÅRET FOR REFORMATIONEN

Festtaler af Søren Ulrik Thomsen, Kathrine Lilleør m.fl., samt uropførelsen af 1. akt af Bo Holten og Eva Sommestad Holtens dramatiske Luther-opera ”Schlagt sie tot!” (”Slå dem ihjel!”).

Dirigent: Bo Holten. Martin Luther: Lars Møller. Philip Melanchthon: Gert Henning Jensen. Spalatin: Simon Duus. Lucas Cranach: Morten Staugaard. Barbara Cranach: Inger Dam Jensen. Philip af Hessen: Matthias Hedegaard. Kurfyrst Frederik af Sachsen: Anders Jakobsson. Erasmus af Rotterdam: Jens Krogsgaard. Andreas Karlstadt: Poul Elming. Den Jyske Operas kor. Vokalensemblet GAIA.

20. maj 2017 kl. 19.30