Nyheder fra ASO

Dato: 30-03-2017

DR søger familier, par og andre uden særlig kendskab til klassisk musik, men som har lyst til at gå på opdagelse i musikken sammen med Aarhus Symfoniorkester. Det hele ender med en klassisk koncert hjemme i jeres stue.

Skriv til DR hvis du kan svare ja til følgende eller kender nogen, du synes skal have chancen:
- Bopæl i Østjylland
- Du eller familien har en speciel historie eller står i en helt særlig situation, der fortjener at blive fejret med en klassisk koncert. 
- I er parate til at invitere et klassisk orkester hjem i stuen og lade et tv-hold fra DR K følge med på vejen mod den klassiske musik.

Send en mail til klassiskkoncert@dr.dk og fortæl om jeres historie og interesser, og hvorfor I gerne vil være med.