Dato: 11-05-2017

Gratis familiekoncert
Torsdag 11. maj 2017 kl. 17.00
Symfonisk Sal, Musikhuset Aarhus

BEMÆRK! Til denne koncert skal der ikke købes billet. Dørene åbner ca. 20 minutter før spilletid og der er frie sæder efter først-til-mølle princippet.

Henrik Vagn Christensen, dirigent

Carl Quist-Møller, fortæller og konferencier

Carl møder Peter og Ulven

Hvis man på en sjov og kvalificeret måde skal lære symfoniorkestrets instrumenter og verden at kende, finder man ikke et bedre værk end Prokofievs fantastiske musik og historie ”Peter og ulven”. Hver figur i historien repræsenteres af et instrument: fuglen er en fløjte, anden er en obo og så videre. Handlingen understøttes således af orkestret, og det er sjovt at opleve, hvordan de forskellige figurer og deres rolle rammer instrumenternes karakteristika. Det giver et dramatisk og meget fuldendt billede.


Når man så ydermere sætter en fortæller som Carl Quist-Møller på, bliver det ikke bedre. Carl har en evne til at leve sig ind i og virkeliggøre alle figurerne. Og med sin fortid som løgneren over dem alle har han skabt en helt særlig slutning på Prokofievs musikalske fortælling.