En dansker ved navn Gade

AF LEIF V.S. BALTHZERSEN

“I går havde vi prøve på en ny symfoni, komponeret af en dansker ved navn Gade, og vi opfører den i løbet af næste måned, og den har givet mig så megen glæde som i lang tid ikke noget andet musikstykke. Han har et stort, betydeligt talent, og jeg ville ønske, du kunne høre denne helt ejendommelige, meget alvorsfulde og velklingende danske symfoni”. Således skriver en af 1800-tallets berømteste komponister, Felix Mendelssohn, til sin søster Fanny i januar 1843.

Denne dansker “ved navn Gade”, var Niels W. Gade, hvis 200 års fødselsdag vi fejrer i år. Det er blevet og bliver markeret med mange koncerter i hele landet, naturligvis også i Aarhus.

G. Weinhold (1845): Portræt af Niels W. Gade
Gades talent blev altså bemærket i udlandet – og Gade troede først ikke sine egne øjne, da han modtog et begejstret brev fra Mendelssohn, som han havde sendt noderne til sin første symfoni.

Herhjemme havde den dengang kun 24-årige violinist og søn af en instrumentmager to år tidligere vundet en vigtig konkurrence, der var blevet udskrevet af Musikforeningen i København. Den var med stor succes blevet uropført i 1841 i København.

Konkurrencen gik ud på, at man skulle skrive en ouverture, og Gade skrev sin Ossian-ouverture, en musikalsk fantasi i tidens ånd over nogle berømte (angiveligt) oldskotske digte.

Romantikerne var begejstrede for Ossian-digtene, og de blev oversat til dansk af Chr. Alstrup omkring 1790 og af Blicher i 1807-99. Allerede i 1785, dvs. før digtene udkom på dansk, havde Abildgaard malet sit maleri ” Den gamle blinde skotske barde synger til harpen sin svanesang”.

N. Abildgaard (1782), Ossian. Den gamle blinde skotske barde synger til harpen sin svanesang
Efter den overvældende succes med Ossian-ouverturen gik Gade i gang med en symfoni, som Musikforeningen imidlertid af forskellige årsager ikke opførte. Gade sendte derfor symfonien til Mendelssohn. Man kan blive ved med at forbavses over, at denne unge mand fra det snævre musikmiljø i København turde tage et så dristigt skridt. Men gåpåmodet gav pote, og symfonien blev uropført i en af datidens vigtigste koncertsale, Gewandhaus i Leipzig, og blev modtaget med begejstring.

Efter uropførelsen skriver Mendelssohn overstrømmende til Gade om “den livfulde, udelte glæde hos hele publikum, som efter hver af de fire satser brød ud i den kraftigste applaus. Efter scherzoen var der en sand opstandelse blandt alle folk, og jubelen og applausen ville slet ingen ende tage – ligeså efter adagioen. Ligeså efter den sidste – og efter den første – altså efter dem alle! […] Med aftenen i går har De gjort hele leipziger-publikummet, som virkelig holder af musik, til Deres varige venner.”

J. W. Childe (1829): Portræt af Felix Mendelssohn
Niels W. Gade kom senere til Leipzig og blev gode venner med Mendelssohn, og instrumentmagersønnen blev beruset af mødet med den internationale berømthed og med den store musikverden i byen.

Da Mendelssohn døde meget ung i 1847, overtog Gade hans fornemme stilling som chef for det berømte Gewandhausorchester. I forbindelse med udbruddet af den dansk-tyske krig i 1848 – den som blev til Treårskrigen – tog Gade imidlertid hjem til Danmark. Det blev afslutningen på en ellers lovende musikerkarriere i det store udland. Hjemme i lille Danmark København blev Gade gift med komponistkollegaen J.P.E. Hartmanns datter, Emma Sophie, der dog døde meget tidligt. Gade blev senere gift med Mathilde Stæger, og de fik sønnen Axel, der blev også blev komponist samt koncertmester i Det Kongelige Kapel.

Inspireret af Mendelssohns arbejde for musikuddannelserne stiftede Gade og Hartmann Danmarks første musikkonservatorium, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Gade var leder af Musikforeningen med dets store kor, der bl.a. sang Gades mange korværker. Som ældre rejste han meget ofte til Tyskland, England og Holland for at dirigere.

Niels W. Gade, fotografi af Hensen & Weller
Gennem de mange årtier, som Gade nu levede i Danmark, blev han store mand i dansk musikliv. Han kom stil at fylde meget – senere i livet undertiden også for meget ifølge nogle af de unge komponister, der gerne ville noget nyt…

Niels W. Gade døde i 1890, og hans store, flotte marmorkiste står i Holmens Kirke, hvor han var organist. Her ligger han i fornemt selskab, for i kapellet står bl.a. også søheltene Tordenskjold og Niels Juels kister.

Gade skrev værker indenfor mange genrer, og hans musik står i gæld til den tyske romantik, men den har også en særlig og egen dansk eller skandinavisk tone. Gades musik er altid smuk og afbalanceret, meget melodisk og velklingende med fine og rene nuancer. Der er mere at hente i den end blot den kønne guldalder-overflade, som er blevet hæftet på Gade og har formindsket hans værd i manges øjne.

Ingen har som han kunnet skildre den danske sommernatstemning som i Elverskud. Denne nationalromantiske ballade for kor, solister og orkester, der bl.a. indeholde Olufs ballade og morgensangen “I Østen stiger solen op”, er forblevet et af hans mest kendte værker ved siden af Bournonville-balletten Et Folkesagn, hvor Gade skrev de lyse yderakter, mens troldescenerne blev overladt til Hartmann – det alt for farlige lå nu ikke helt for Gade.

I slutningen af Et Folkesagn finder vi i øvrigt Brudevalsen, så Gade er faktisk med ved de fleste danske bryllupper! (Ligesom hans store forbillede, Mendelssohn, i øvrigt også er det med sin bryllupsmarch).

Blandt hans værker for strygere finder man de to fine Novelletter og den dejlige Mendelssohn-inspirerede Oktet.

Gade skrev 8 symfonier, hvoraf nr. 1 og 4 hører til de hyppigst opførte. I nr. 5 har han ganske usædvanligt komponeret en klaverstemme, ligesom i hans Frühlingsphantasie – begge var gaver til hans første kone, Sophie.

Niels W. Gades gravsted, Holmens kirke i København
Blandt Niels W. Gades sange kender mange nok På Sjølunds fagre sletter (som også indgår i hans 1. symfoni – den som Mendelssohn blev så begejstret for) og forårssangen Grøn er vårens hæk. Gade var selv et forårsbarn – han blev født den 22. februar, og lad os så håbe, at hans 200 års fødselsdag vil forøge interessen for og bringe en revurdering af denne komponist, der hører til blandt vores vigtigste. På en af sine fødselsdage i Leipzig blev han overrasket af en noget særpræget morgenserenade for tromme, piccolofløjte og kukkuk samt gaver og blomster – “Mine vinduer og alle øl- og vandglas er fulde af blomsterbuketter og ditto potter med gratulationer.”


Dele af artiklen har i februar 2017 været trykt som kronik i Århus Stiftstidende.

I 1897 blev opstillet en Gade-skulptur i Østre Anlæg i København, udført af P.S. Krøyer

Hør det med Aarhus Symfoniorkester

Om forfatteren

Leif V.S. Balthzersen er mag. art. i musik og tidligere musikchef for Aarhus Symfoniorkester (2000-2007).

Han er også forfatter til en bog om Mozart og hans operaer, der er udkommet på Aarhus Universitetsforlag.