Ian van Rensburg og Morten Schuldt-Jensen

Ian van Rensburg, solo violinist

Den 12.-13. oktober spillede Ian og resten af symfoniorkestret et af de mest kendte klassiske værker – Vivaldis “De Fire Årstider”. Det er et af de værker som alle kender – uanset om man er til klassisk musik eller ej.

Jeg synes, at det er et fantastisk værk. Der er så mange billeder, der kommer frem, når man hører det. Det er som programmusik. Han (Vivaldi, red) har skrevet på næsten hver side, hvad der sker. Er det en hund, der gør?” Man skal prøve at skabe sig nogle billeder, og prøve at se, om det kommer frem, når man sidder der i salen og lytter. Se om musikken taler til en, det er det vigtigste” siger Ian med et smil.

Til “De Fire Årstider” optrådte Ian som solo violinist, og ikke i sin daglige rolle som koncertmester.

Jeg synes, det er spændende at være solist, med sit eget orkester. Det er selvfølgelig en udfordring, fordi normalt har man små soli en gang i mellem – en takt hér, en takt dér. Men når man får lov til at spille sådan et kendt værk, så er det noget helt andet” siger Ian van Rensburg.

Normalt er det ellers Ians ansvar som koncertmester at fungere som bindeled mellem dirigent og orkester.

“Jeg er ansvarlig for, at alle strøg passer sammen i hele strygerkorpset. Og så skal jeg formidle den takt, som dirigenten formidler til orkesteret, så hele orkesteret spiller sammen”, forklarer Ian van Rensburg og fortsætter: “Så man skal ikke kun spille for sig selv, men prøve at få alle med. Det er sådan noget der kommer med erfaring, tror jeg”

Ian van Rensburg er født og opvokset i Sydafrika. Han blev koncertmester for Aarhus Symfoniorkester i 1993. Inden da besad Ian stillinen som koncertmester i Giessen i Tyskland.  Ian har blandt andet fået sin musikalske opdragelse på de to prestigefyldte skoler “The Juillard School of Music” i New York samt “Hochschule für Musik” i Wien.

Morten Schuldt-Jensen, dirigent

Morten Schuldt-Jensen er dirigenten, der skal sørge for, at Aarhus Symfoniorkesters opførelse af Vivaldis “De Fire Årstider” bliver lige så skarp som sommersolen.

En af udfordringerne ved “De Fire Årstider” er, ifølge Morten Schuldt-Jensen, at få den helt rigtige lyd ud af orkesteret. Ikke mindst fordi instrumenterne i et moderne symfoniorkester har ændret sig meget, siden Vivaldi skrev værket omkring år 1721. Dengang brugte man eksempelvis kattetarme til violinstrengene, hvilket gav en blødere lyd end nutidens violinstrenge gør, forklarer Morten Schuldt-Jensen.

Musikalske billeder af årstiderne
Grunden til, at det er særlig vigtigt, at instrumenterne har den rette lyd, skyldes, at “De Fire Årstider” er programmusik, hvilket vil sige, at værket forsøger at fortælle en historie – i dette tilfælde en historie om årstidernes skiften og de begivenheder der finder sted i hver årstid, såsom torden eller fuglenes kvidren. Vivaldi har endda skrevet en tekst i selve partituret  – en slags digt, som beskriver, hvad det er instrumenterne skal lyde som.

Vivaldis “Årstider” er nogle billeder af naturen der er befolket – med alle mulige effekter som han synes, han kan få instrumenterne til at ligne; Fugle der samtaler; en hyrde som drømmer; susen i løvet; en hund der gør. Det, man skal huske, er, at lade være med at gå mere op i orkesterteknik, end i at billederne stadig bliver klare“, fortæller Morten Schuldt-Jensen. Derfor har han bedt orkesteret spiller værket lidt anderledes, end der står i noderne.

Der er for eksmpel et sted i værket, hvor der skal være torden. Der står, at orkesteret skal spille 16.-dele. Når man hører det, så tænker man: “Der er nogle strygere der spiller 16.-dele over hinanden, men egentlig skal man høre en torden. Der har jeg bedt strygerne spille tremolo i stedet, dvs. de spiller hver for sig, så hurtigt de kan. Så får man sådan en rigtig tordenlyd. Det er jo ikke noget der står i noderne, men det står i teksten – over noderne“, forklarer Morten Schuldt-Jensen.

Morten Schuldt-Jensen er til daglig professor i kor- og orkesterdirektion ved musikkonservatoriet i Freiburg. Han er uddannet i musikvidenskab Københavns Universitetsog efterfølgende som dirigent på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Fra 1999-2006 var han korchef for Gewandhaus i Leipzig.