AF LEIF V.S. BALTHZERSEN

I vores pulterkammer har vi et falmet billede af en valkyrie til hest. På bagsiden er der en håndskrevet inskription med blæk fra 1919: “Billedet er taget efter et Maleri og har hængt i Johan Svendsens Værelse. Fru Svendsen syntes at jeg skulde have det efter hendes Mand, som var så begejstret for mig som Valkyrie”.

Billedet har tilhørt en af min kones fjerne slægtninge, operasangerinden Johanne Krarup-Hansen, som var en af Danmarks vigtigste Wagner-sangere omkring år 1900, og som var den første Brünnhilde i Wagners Nibelungens Ring i Danmark.

Men hvem var denne Johan Svendsen, der omtales i inskriptionen?

Johan Svendsen var en af Norges største komponister, men han har også haft umådelig stor betydning for Danmark, idet han i årene 1883-1908, altså i hele 25 år, virkede som kapelmester ved Det Kongelige Teater. Her præsenterede han bl.a. publikum for Verdis sene operaer og for Richard Wagners Nibelungens Ring, hvis fire værker blev opsat “stykvis” med henblik på en samlet opførelse. Det blev dog desværre pga. svigtende helbred ikke Svendsen selv, der kom til at dirigere de første, samlede opførelser i Danmark på Det Kongelige Teater i 1909, 1910 og 1912, som forblev de eneste fuldstændige opførelser i Danmark frem til Den Jyske Opera og Aarhus Symfoniorkesters samlede opførelser i 1987.

På Det Kongelige Teater på Kongens Nytorv, dvs. Svendsens gamle arbejdsplads, kan man i pauserne gå hen i balkonfoyeren og se på et stort og stemningsfuldt maleri at Erik Henningsen, der forestiller Grieg og Johan Svendsen, der hilser på hinanden udenfor Det Kongelige Teater.

Da Johan Svendsen, der forblev norsk statsborger, kom til Danmark, var han allerede en kendt komponist og dirigent. Svendsen, der var jævnaldrende og ven med Edvard Grieg, var født i Christiania, dvs. det nuværende Oslo, og han havde studeret i Leipzig – først som violinist siden som komponist, og han afsluttede i 1867 studierne med førsteprisen i komposition. Efter ophold i Paris og Leipzig vendte han tilbage til Christiania, hvor han var leder af Musikforeningen 1872-1877. Herefter rejste han og hans hustru til udlandet og var tre år i Tyskland, Italien, England og Frankrig. Han vendte tilbage som lærer og dirigent i Christiania fra 1881 indtil 1883, hvor han blev tilbudt den store stilling i København.

Johan Svendsens produktion omfatter bl.a. to dejlige, nordisk-klingende symfonier, en køn violinkoncert samt en violinromance og Festpolonaisen. De to sidstnævnte værker er hans mest kendte, og de fleste af hans værker er skrevet, før han overtog chefposten i København.

I sin tid i København kom han ud over operaopførelserne til at dirigere utallige værker ved koncerter, herunder – som en af de første europæiske dirigenter – værker af Tjajkovskij. Det blev også til en del uropførelser. En for eftertiden vigtig koncert fandt sted den 14. marts 1890 i Odd Fellow-Palæeet, hvor den 27-årige Carl Nielsens 1. symfoni blev uropført. Carl Nielsen skal selv have spillet med i andenviolingruppen – han spillede i hvert fald fra 1889 til 1905 i Det Kongelige Kapel under Svendsen, som han beundrede.

Svendsen døde i 1911 i København, hvor han også blev bisat, men han er siden blevet flyttet til en æreslund i Oslo. Et af hans børn, Eyvind Johan-Svendsen, blev i øvrigt skuespiller og har medvirket i en række danske film.

Lyt til Aarhus Symfoniorkester, der spiller Svendsens Festpolonaise, dirigeret af Trond Husebø:

Lars Bjørnkjær har indspillet en CD (Danacord DACOCD 662) med Svendsens violinkoncert sammen med Aarhus Symfoniorkester, dirigeret af Giordano Bellincampi:

På CD’en er der tillige Svendsens violinromance:

CD’en indeholder endvidere Lange-Müllers violinkoncert. Da Lars Bjørnkjær skulle indspille Svendsen-værkerne i Aarhus i 2007, havde han Svendsens guld-lommeur med sig. Det tilhører nemlig Det Kongelige Kapel, hvor Lars Bjørnkjær er koncertmester. Uret var en gave til Svendsen fra hans “taknemmelige elever” Fini Henriques, F. Hemme, Hakon Børresen, Arnold Nielsen og J. Bruun de Neergaard.