Køb billet 85-160 KR

Aarhus International Piano Competition

Finalekoncert

Oplev førende unge talenter dyste om æren, de store præmier samt en lovende karriere på den internationale scene.

Aarhus International Piano Competition har siden sin begyndelse i 2011 etableret sig som en af verdens førende konkurrencer for helt unge pianister. I foråret 2019 finder konkurrencen sted for femte gang, og arrangørerne glæder sig til endnu en gang at byde velkommen til et brag af en klaverfest!

I forbindelse med konkurrencen gæstes Aarhus af 42 unge pianister fra hele verden i alderen 11 – 21 år. To danske deltagere er garanteret en plads. Som sædvanligt er Aarhus International Piano Competition en helt unik mulighed for at få koncertoplevelser på allerhøjeste niveau, og for at opleve de yngste og største klavertalenter i verden. En lang række af konkurrencens tidligere vindere er i dag internationalt anerkendte pianister med flotte karrierer i verdens store koncertsale.

Konkurrencens indledende runder finder sted i Lille Sal i Musikhuset Aarhus hver dag i perioden fra 17. marts til og med 22. marts 2019 – her er der gratis entré. Til finalekoncerten står Aarhus Symfoniorkester og de fire finalister for en storslået koncertoplevelse.

Følg konkurrencen live på www.pianocompetition.dk