En ny æra
Køb billet 150-335 KR

Skrjabin, Ligeti & Stravinskij

En ny æra

Koncertoplevelsen løftes til nye højder, når Aalborg og Aarhus Symfoniorkestre sammen gør tre urdybe mammutværker til virkelighed.

Nogle gange er musikken stor. Større end os og meget større end orkestret. Ved denne koncert gentager symfoniorkestrene i Aarhus og Aalborg succesen fra sidste år og slår sig sammen for at spille nogle af musikhistoriens allerstørste værker – både fysisk, musikhistorisk og intellektuelt.

Til koncerten kan du opleve værker uden for vores forestillingsevne: Et værk fra rummet, et værk fra en fantasts astronomiske intellekt og et værk styret af rendyrket kropslighed. Hos Ligeti, Skrjabin og Stravinskij udforskes musikkens yderpunkter, både i fysisk udtræk, instrumental formåen og intellektuel overbygning.

Det er musik fra urdybet, fra menneskesindets yderste afkroge og fra universets uendelige vidder. Vi spiller med andre ord nogle af de mammutværker, som kun kan blive til virkelighed, når man har hele to symfoniorkestre til rådighed.

Koncerten er arrangeret i samarbejde med Aalborg Symfoniorkester.