Forførende forspil
Køb billet 105-290 KR

Operaouverturer & arier

Forførende forspil

Vi fejrer ouverturen som form og som formidler af operaens essens og de temaer, der siden forløses i drama og skønsang.

Begyndelsen. Forventningens glæde. De allerførste toner. Ouverturer er ikke bare indledningen til en forestilling – de er ofte essensen af en hel opera. Og de ligger lige til højrebenet for orkestret ifølge chefdirigenten: ”Aarhus Symfoniorkester er jo også et operaorkester,” fortæller Marc Soustrot. ”Det bliver en aften med alle de værker, man bare må have med, når vi snakker opera.”

Vores franske chefdirigent Marc Soustrot har valgt en række ouverturer fra sit hjemland – suppleret med den tyske musik, der ligger hans hjerte og ikke mindst hans dirigenttemperament så nært. Og så skal I ikke snydes for nogle af højdepunkterne fra selve operaerne. Derfor slutter den franske sopran Anaïs Constans sig til orkestret med en række af fransk og tysk musiks mest elskede arier.

Det bliver en aften, hvor du får det bedste af en hel forestilling, kogt ned til ganske få minutter. Med andre ord: Hele dramaet på den halve tid.

———
Koncertoptakt: Torsdag aften kl. 18.30-19 er der koncertoptakt ved Aarhus Symfoniorkesters Venner (ASOV) i Kammermusiksalen, Musikhuset Aarhus. Det er gratis at deltage. Læs mere på www.asov.dk