Køb billet 105-290 KR

Hindemith, Koppel & Debussy

Kærlighed, død og forvandling

En instrumental forelskelse uropføres i grænselandet mellem forjættet barndom, drilsk nostalgi og den sidste afsked.

Nye værker – og værker, som du havde glemt var gode; det er vel den bedste overraskelse? Vi spiller et helt nyt værk, som Anders Koppel har skrevet ikke bare til sig selv, men også til sit elskede Hammondorgel. Orglet har fulgt ham siden 1969, både i Savage Rose og i Bazaar, og koncerten er i høj grad en kærlighedserklæring til instrumentet.

Det samme er Hindemiths dybt rørende Trauermusik, skrevet til en mindehøj­tidelighed for den engelske konge og med komponisten selv på bratsch. Ved denne koncert er det symfoniorkestrets fremragende solobratschist, Luminita Marin, der er solist.

Hindemiths Symfoniske Metamorfoser har en helt anden karakter; den skæmter, bider og længes efter den gamle verden.

Endelig giver Hans Abrahamsen os sin helt egen version af Debussys elskede værk fra børneværelset, Children’s Corner.

Det er kærlighed, død og forvandling – alt sammen i løbet af en enkelt koncert.

Koncerten er en del af Aarhus Symfoniske Orgelfestival. Se hele programmet på asof.dk

———
Koncertoptakt: Torsdag aften kl. 18.30-19 er der koncertoptakt ved Aarhus Symfoniorkesters Venner (ASOV) i Kammermusiksalen, Musikhuset Aarhus. Det er gratis at deltage. Læs mere på www.asov.dk