Snurrende musikalske rum

Koncertens sidestykke er allerede udsolgt til premieren i London, og Feshareki flyver nærmest direkte ind fra MUTEK Montréal når hun ankommer til Aarhus. Benævnt som en moderne arvtager til Daphne Oram i et stort interview i juli-udgaven af The Wire: Adventures In Modern Music, kan man ikke andet end glæde sig over, at vi i Danmark endelig får lov at stifte bekendtskab med Fesharekis talent. Men hvem er Shiva Feshareki egentlig, hvad er hendes baggrund og hvad inspirerer hende?

Shiva Feshareki har altid gået sine egne veje. Født i Chiswick, London i 1987 af iranske forældre, sneg hun sig til sine første spæde kompositioner på storebroderens Casio-klaver når han var ude af huset. I gymnasiet komponerede hun musik for modificeret elektrisk værktøj og klaverstrenge, samtidig med at hun var den eneste på sin årgang, der tog musikundervisning på højt niveau. Sidstnævnte førte til en tilmelding til en BBC konkurrence for unge komponister – som hun vandt – og blev præmieret med hvervet som huskomponist for National Youth Orchestra of Great Britain i 2004.

Siden har hun høstet førsteprisen fra Royal Philharmonic Society for sine kompositioner (2009) og været nomineret til fra BASCA British Composer Award i kategorien “Lydkunst” (2010).

Som komponist, lydkunstner og “post-DJ” pladevender har hun spillet på de største koncertsteder i England – Southbank Centre, Royal Albert Hall, Barbican, Roundhouse og Kings Place – og hun er jævnligt engageret i projekter med London Philharmonic Orchestra, London Philharmonia, London Sinfonietta og London Contemporary Orchestra.

Derudover har hun arbejdet og turneret med en lang række musikere – fra virtuoserne Natalie Clein og Mark Van De Wiel til den alternative musiker og filmkomponist Mica Levi, YouTube-pioneren Freddie Wong, samt lydkunstnerne Simon Fisher-Turner og Haroon Mirza.

Hendes musik og remixes er udkommet på bl.a. Nonclassical, NMC og pladeselskabet for London Sinfonietta, og når hun ikke komponerer, er hun DJ og vært på den transatlantiske radiostation NTS, hvor hun har et program tilegnet præsentationen af nye former.  Her udvælger hun forskellige typer musik, som brydes, manipuleres og remixes live, hvorved nye musikalske sammenhænge og fortolkninger åbenbares.

Feshareki har brugt pladespillere til at eksperimentere med musikalske former siden hun var teenager. Oprindeligt tiltænkte hun ikke sig selv rollen som solist, men efterhånden som hendes kompositioner og ideerne bag dem blev dybere og krævede skræddersyede tekniske løsninger og særegen manipulation, var det kun naturligt, at hun selv var den, der førte nålen.

Fascineret af den britiske DJ-kultur har Feshareki ikke desto mindre været bevidst om at skabe sig et alternativt spor, hvor de (sub)kulturelle konventioner for brugen af pladespiller til cuts, crossfades, scratch, loops, juggling, og lignende ikke blev en musikalsk spændetrøje, men redskaber til at udforske værkernes og musikkens fysiske bevægelse i tid og rum.

I det hele taget er det de analoge, fysiske aspekter ved pladespillerne, der gør det til Fesharekis yndlingsinstrument. Måden vinylpladerne bevæger sig, hvordan det påvirker muligheder for interaktion med instrumentet, og hvorledes lydene forholder sig til de andre instrumenter i besætningen, gør kompleksiteten i og udtryksfuldheden af det lydlige materiale ulig nogen anden måde at fremføre og manipulere musik i koncertsalen.

Det var også i kærligheden til spændfeltet mellem det analoge og det elektroniske, at Feshareki opdagede en sjælefrænde fra fortiden –  den britiske komponist og frontkvinde for den elektroniske musik, Daphne Oram (1925-2003).

I Orams arbejde med at udvikle nye kompositionsteknikker og instrumentering fandt Feshareki en indgang til en ny verden af lyde og musikalske udtryk, der i følgeskab med andre kvindelige ledestjerner fra Orams samtid (Eliane Radigue, Pauline Oliveros samt danske Else Marie Pade) transformerede Fesharekis arbejde fra en mere teknisk og partiturdrevet retning til et skulpturelt, organisk og særdeles bevægelsesorienteret virke.

Med sit nyeste værk er det ligeledes formerne og musikkens bevægelse i rummet, der er i fokus for Feshareki. Urpremieren i London er nøje tilpasset det ultra-urbane spillested “Printworks“, hvis industrielle indre stadig bærer et råt aftryk fra fortiden som avistrykkeri, og til Danmarkspremieren er det den særlige akustik samt den centrale placering af orglet i Symfonisk Sal i Musikhuset Aarhus, der informerer både værk og musikerplacering.

Feshareki beskriver værket, der til opførelsen i Aarhus blot kaldes O, således:
“Orkesterværket er en yderst skulpturel, akustisk komposition inspireret af mine mangeårige eksperimenter med forskellige musikalske formater og discipliner. Værket er fordelt i rummet på en måde, således at musikken bevæger sig rundt i orkestret, som var det en roterende vinylplade. I den forstand fokuserer stykket også på resonans og lyds fysiske egenskaber.

Denne cirkulære bevægelse, med uret eller mod uret, er en del af de skulpturelle mønstre, der benyttes, og afhængig af hvor hurtigt eller langsomt lyden bevæger sig rundt mellem musikerne bliver alle aspekter af musikken påvirket – i henhold til vores dagligdags opfattelse af de grundlæggende naturlove.

Hvis hastigheden af den lydlige bevægelse forøges, så stiger tonehøjden, tempoet accelererer, følelsen af fremdrift forstærkes og tonerne ændres, ligesom hvis jeg snurrede en plade hurtigere rundt.

Værket er sammensat af en samling originale “samples”, inspireret af dybe observationer af fysiske fænomener i hverdagen – tyngdekraften, der påvirker bevægelse, et blad der vejrer i vinden, eller lyden af dryppende vand – og i løbet af kompositionen manipulerer jeg disse stykker på forskellige måder, ligesom hvis orkestret befandt sig på en pladespiller.  

I det hele taget omhandler værket hvordan lyd interagerer med andre fysiske fænomener, såsom rum, bevægelse, tyngdekraft, lys og arkitektur. Formålet for mig er således at kommunikere en række erfaringer, vi alle kan relatere til – og på den måde åbenbare noget af det, vi alle har til fælles.”

Til at hjælpe sig med at levendliggøre akustikken og tonernes bevægelse i Symfonisk Sal, medbringer Feshareki organisten Kit Downes, med hvem hun gennem de seneste år har oparbejdet en nærmest meditativ praksis i form af intense koncerter for orgel og pladespiller. I et centralt og improviseret forløb vil de flytte lytterens rumlige og akustiske fokus, for på den måde påny at aktualisere og fremhæve de dynamiske forhold mellem arkitektur og musik, orkester og instrument, publikum og perception.

Danmarkspremieren på O finder sted 31. august 2017, kl. 19.30 i Symfonisk Sal, Musikhuset Aarhus. Billetter kan købes her på siden eller i Musikhusets billetsalg.