"Det er med lyden, vi bevæger jer, det er med lyden, vi fanger jeres følelser", sådan sagde Aarhus Symfoniorkesters italienske chefdirigent på et pressemøde i august 2007, da det blev bekendtgjort, at Andretta forlængede sin kontrakt i Århus frem til 2012. Lyden er nemlig alt inden for den klassiske musik, og nu får publikum i Århus omsider chancen for at opleve byens eget symfoniorkester i en sal med den helt ideelle lyd – så musikken kan flytte publikum helt derhen, hvor følelserne får frit spil.
Musikverein er forbilledet
Det internationalt anerkendte firma Artec er ansvarlige for akustikken i det, der nu hedder Symfonisk Sal i Musikhuset Aarhus, og som fremover bliver Aarhus Symfoniorkesters faste spillested med ca. 1200 publikumspladser. Med Artec i spidsen vil akustikken kunne måle sig med de bedste koncertsale i verden. Artec-grundlæggeren Russel Johnson er desværre gået bort for nylig, inden han kunne nå at opleve salen i Århus stå færdig. Med denne sal kommer Århus i fint selskab på koncertsalenes verdenskort. Kendetegnende for ARTECs sale er den såkaldte skoæskeform med den gyldne sal i Musikverein i Wien som udgangspunkt. Denne musikkens højborg blev tegnet af danske Theophilus von Hansen i 1867-1870, som mange vil kende fra nytårskoncerterne 1. januar med Wiener Philharmonikerne. Den gyldne sals indre mål på 48,80 meters længde, 19,10 meters brede og 17,75 meters højde danner også grundlaget for Symfonisk Sal i Århus, der er 43,25 meter lang, 21,9 meter bred og 19,5 meter høj. ARTEC arbejder typisk med ganske høje rum med 2 balkoner og sidebalkoner. Dette gøres for at sikre en ideel spredning og refleksion af lyden og for at skabe nærhed mellem publikum og scene. Ligeledes bruger ARTEC typisk en regulerbar reflektor over scenen som et centralt virkemiddel i regulering af akustikken. Denne i Århus tredelte reflektor sikrer, at musikerne kan høre hinanden tydeligt på scenen, og ved at regulere højden på de tre dele kan salens akustik reguleres afhængigt af orkesterstørrelse og repertoire. Endvidere kan efterklangen i salen afkortes ved at trække lydabsorberende tekstiler frem af sidepaneler i væggene. Artec grundlægger en legende
Russell Johnson døde blot fire uger før salen i Århus blev indviet. Den 83-årige Johnson var aktiv til den sidste dag, men mødte ikke op på arbejde 8. august. En medarbejder fandt ham senere på dagen i hans lejlighed, hvor han var sovet stille ind. Den kendte engelske forfatter og musikkritiker Norman Lebrecht skriver i sin nekrolog om Johnson, at "ikke mange mennesker i verden kan påstå, at de er nr. ét, selv sværvægtsboksere må dele titlen. Men Russell Johnson, som døde forrige uge, var med universel enighed den fineste koncertsals-akustiker på jorden. En mand, som ikke blot ændrede musik-lyden inden for væg-afgrænsede rum, men også hele oplevelsen af at lytte til live-opførelser." Fine koncertsale i Luzern, Birmingham (under Simon Rattle) og i Dallas er nogle af resultaterne af Russell Johnsons dedikerede arbejde. Canopyen i Århus var vigtig
Russel Johnson var også aktiv i teamet, der står bag opførelsen af Symfonisk Sal i Århus, hvor han især, ifølge en af sine nære medarbejdere Ted Pyper, var interesseret i designet af den såkaldte Canopy, det højderegulerbare loft, der hænger over scenen. Også de specielle vægge med diffusions-mønstrene, der ligeledes er en væsentlig medspiller i fuldendelsen af den ideelle lyd, var blandt hans seneste interessefelter. Flere involverede i byggeriet af Symfonisk Sal i Århus beklager Russel Johnsons bortgang. Aarhus Symfoniorkesters tidligere chefdirigent skotske James Loughran havde kontakt til Johnson, der for nylig skrev og takkede Loughran for en anbefaling til arbejdet med den nye koncertsal i Kristianssand. Musikchef i Aarhus Symfoniorkester, Palle Kjeldgaard, har selv truffet Russel Johnson i Singapore, og han udtaler i forbindelse med Johnsons død: "Jeg mødte Russell Johnson ved flere lejligheder i både i New York og Singapore. Han var et fantastisk menneske, altid lyttende og hele sit liv søgende efter den ideelle koncertsal. Han kendte alle sine sale og fulgte disse nye sale til dørs efter deres opførelse. Ofte 'boede han i salen' de første måneder efter indvielsen for at finjustere rummet og lære de lokale orkestret at bruge en ny sal. Han boede hele sit liv alene i sin lejlighed på Manhattan eller på hoteller overalt i verden, hvor hans koncertsale var opført. Hans eneste passion ud over klassisk musik og koncertsale var gode restauranter, og jeg mindes med glæde vores to aftner sammen i Singapore, hvor han delte ud af sin enestående indsigt i akustik, musik og koncertsale." Foto øverst til højre Anders Bach |
