Koncertkalender
Koncertoptakter
Abonnement og partoutkort, billetter og priser
Bestil sæsonbrochure
Tilmeld nyhedsbrev
Tidligere sæsoner, pdf

Åbner dette vindue i ny printvenlig udgave
Symfonikoncerter
Torsdag 18. marts 2010 kl. 19.30
Fredag 19. marts 2010 kl. 19.30

W.A. Mozart Violinkoncert nr. 5 (Bemærk ny solist og dirigent, og ny Mozartviolinkoncert)
Bruckner Symfoni nr. 7

Pietari Inkinen, dirigent
VIlde Frang, violin

Ændringer i medvirkende samt program

Desværre har Nikolaj Znaider pga. sygdom måttet melde afbud til de to koncerter med Aarhus Symfoniorkester i denne uge. Da Znaider var både dirigent og solist har det betydet, at orkestret med ganske kort varsel har måttet finde både en dirigent og en solist. Vi er derfor glade for at det er lykkedes at kunne præsentere et fremstormende dirigent-talent og den vidunderlige norske violin-virtuos Vilde Frang.

Det er med ganske kort varsel lykkedes Aarhus Symfoniorkester at få den finske dirigent Pietari Inkinen til at overtage koncerterne. Han er chefdirigent for New Zealand Symphony Orchestra. Den unge, norske violinvirtuos Vilde Frang springer ind som solist, og der bliver derfor en ændring i programmet også, idet Vilde Frang spiller Mozarts violinkoncert nr. 5.

Bruckners 7. symfoni er uændret på programmet.

Pietari Inkinen - dirigent

Den finske dirigent Pietari Inkinen blev udnævnt til musikchef i New Zealand Sym-phony Orchestra i 2008. Inki-nen er af publikum og anmeldere blevet rost for sine koncerter under en turné med orkestret på New Zealand, og ligeledes er indspilninger med orkestret på pladeselskabet Naxos blevet godt modtaget.
   I november er der planlagt en større turné med New Zealand Symphony Orchestra herunder besøger orkestret Wien, Luzern, Genève, Frank-furt og Hamborg med violinisten Hilary Hahn. Pietari Inkinen er siden september 2009 fast gæstedirigent i Japan Philharmonic Orchestra.
   Som gæstedirigent har Inkinen arbejdet med talrige orkestre, herunder Dresden Staatskapelle, Deutsche Symfoniorkester Berlin, Leipzig Gewandhaus, Bayerische Rundfunk, WDR Köln, Maggio Musicale, La Scala, Wiens Radio-symfoniorkester, Rotterdam Philharmonic, BBC Symphony og i de kommende sæsoner debuterer han med  bl.a. Israel Filharmonikerne og Orchestre Philharmonique de Radio France i Paris.
   Inkinen har haft succesfulde samarbejder med solister som f.eks. Vadim Repin, Hilary Hahn, Pinchas Zukerman, Nikolaj Znaider, Jean Yves Thibaudet, Alexander Toradze, og Elisabeth Leonskaya. Han har desuden dirigeret tre forestillinger på den finske National Opera, bl.a Eugene Onegin. Inkinen havde en meget vellykket debut på La Monnaie i Bruxelles, hvor han dirigerede Le Sacre du Printemps med Pina Bausch Dance Company, hvorefter han straks blev geninviteret.
   Inkinens indspilninger for Naxos med New Zealand og Bournemouth Symfoniorkes-tre omfatter bl.a. Rautavaara's Manhattan Trilogy og Brahms' violinkoncert.
   Gramophone skrev om den seneste udgivelse med musik af landsmanden Sibelius:
“Her er endnu et bevis på, at Pietari Inkinen er en ung dirigent med selvtillid og talent... New Zealand SO reagerede med iøjnefaldende selvsikkerhed og lydhørhed i forhold til deres finske chef (de lyder virkelig som et forynget orkester).”

Vilde Frang - violin

Vilde Frang er født i Oslo i 1986 og begyndte som 4-årig at spille violin efter Suzuki-metoden, som 10-årig optrådte hun som solist med Det Norske Radioorkester (NRK) og som 12-årig med Oslo Filharmoniske Orkester under ledelse af Mariss Jansons. Fra 1993-2002 studerede hun hos Alf Richard og Henning Kraggerud samt på Barratt-Dues Musikinstitut i Oslo. Vilde Frang har desuden modtaget undervisning af bl.a. professor Kolja Blacher på Hochschule für Musik und Theater i Hamburg og Boris Kuschnir og Zachar Bron, og hun har tre gange været deltager i Festival Academy ved Verbier Festivalen i Schweiz.
Hun har de seneste år turneret intensivt i Europa, USA og i Østen med forskellige orkestre, bl.a BBC Philharmonic, Hallé orchestra, Tjekkiets Filharmonikere, Sveriges Radios Symfoniorkester, Amsterdam Symfoniorkester, Singapore Symfoniorkester, og Deutsche Staatsphilharmonie, under ledelse af dirigenter som Adam Fischer, Alexander Lazarev, Ari Rasilainen, Richard Hickox, Robin Ticciati, Juraj Valcuha, Maxim Vengerov and Vassily Sinaisky. og siden har hun givet talrige koncerter i eksempelvis Norge, Finland, Sverige, Danmark, Tyskland, Schweiz samt Letland og Litauen. I Dan-mark var hun på to succes-fulde turneer i 2004 og 2005, og høstede stor anerkendelse for sin fortolkning af Bachs solosonater og partitaer og en af violinkoncerterne med Danish Sinfonietta. En Skandinaviens-turné med Anne-Sophie Mutter i Bachs Dobbelt-koncert og en turne i Holland med Amsterdam Symfoni-orkester i 2007 satte yderligere skub i karrieren, og Mutter geninviterede Vilde Frang i 2008 til en USA-turné med Camarata Salzburg.  Vilde Frang har modtaget mange priser og blev i 2004 udvalgt som stipendiat af Freundes-kreis Anne-Sophie Mutter Stiftung. Dirigent og solist er med ganske kort varsel sprunget ind i stedet for en sygemeldt Nikolaj Znaider.


Koncerterne støttes af Aarhus Oliefabriks Fond for Almene Formål


Welcome to Adobe GoLive 4