AF LEIF V.S. BALTHZERSEN

Den 10. september 2026 opfører Aarhus Symfoniorkester Gustav Mahlers 1. symfoni. Mahler komponerede værket i Leipzig, men uropførte det i Budapest i 1889, som han var flyttet til for at være operadirektør. Opførelsen blev ikke nogen succes, så Mahler lavede store ændringer i symfonien, som dernæst blev opført i Hamburg i oktober 1893. Mahler var nemlig to år tidligere blevet 1. kapelmester, dvs. chefdirigent, ved operahuset i Hamburg, og han hører således til blandt de lange musikalske traditioner, som Hamburg har haft – også før Elbphilharmonien satte en stor kulturturisme i gang – og som blandt andet tæller komponister som Johann Mattheson, Reinhard Keiser, Georg Philipp Telemann, Carl Philipp Emanuel Bach, Johann Adolf Hasse, Fanny og Felix Mendelssohn, Johannes Brahms samt Gustav Mahler. Byens operahus åbnede i 1678 som det første offentlige operahus nord for Alperne, og musiklivet var allerede dengang meget rigt, ligesom det er nu.

Mange besøger Hamburg, der jo ligger i overkommelig afstand med bil fra Aarhus, og man kan også – hvis ellers de kører – komme dertil med tog. De færreste tager nok til metropolen på cykel.

I Neustadt-kvarteret i det centrale Hamburg har man lavet seks små museer om Telemann, Bach, Hasse, de to Mendelssohn-søskende (der nu dog var børn i Hamburg), Brahms og Mahler, samlet i det såkaldte KomponistenQuartier Hamburg. Ingen af dem har direkte boet i disse bygninger (Brahms blev født lige i nærheden), men der er indrettet små museer med plancher og genstande.

I Mahler-museet kan man blandt andet se kirkebogen fra den katolske kirke St. Ansgar i Hamburg. Kirkebogen er et særdeles vigtigt led i fortællingen om Mahler.

Mahler var jøde, men konverterede – som så mange andre jøder – for at opnå bedre vilkår. Han konverterede i 1897, mens han var i Hamburg og havde forhandlinger om den fornemme toppost som direktør for hofoperaen i Wien. Han endte med at få stillingen i Wien, som han beholdt indtil 1907, hvor han sagde op dels af helbredsmæssige årsager og dels pga. de mange bryderier, som der var forbundet med stillingen, herunder også en stærk antisemitisme. Mange kritikere tog nemlig ikke forbehold for, at Mahler faktisk var konverteret til katolicismen. For dem var han fortsat jøde.

På billedet nedenfor kan man se kirkebogen fra St. Ansgar-kirke med et opslag på februar 1897. Ved forstørrelsen kan man ud for nr. 29 finde Mahler, der blev døbt den 23. februar. Efter hans fornavn er der i parentes tilføjet ”war Jude”, altså ”var jøde”:

En hel anderledes udstillingsgenstand på museet i Hamburg er en cykel, for ikke kun i musikalsk henseende vakte Mahler opsigt. Også som cyklist! Mahler blev en ivrig cyklist, da han kom til Hamburg, hvor en af hans genboer havde et sådant nymodens transportmiddel. Cykler var nemlig kommet på mode, også i Hamburg, og moden kom bl.a. fra England.

Mahler brugte cyklen både til transport og til afslapning. Til sin genbo skriver han på et tidspunkt i et for Mahler usædvanligt humoristisk brev: ”Jeg vækker almen beundring på min cykel. Jeg synes virkelig nærmest at være født til at cykle”. Mahler fortæller blandt andet, at hestene på gaden undviger ham (!), men at han ikke er så god til at ringe med klokken endnu, og han beklager sig over, at ”alle gader er for smalle til en så veloplagt cyklist.”

På museet står der en historisk cykel – en engelsk model fra 1895, som meget ligner Mahlers cykel. Den har ringeklokke, korkgreb på styret og en olielygte foran.