Coronakrisen har betydet isolation og afstand – også i landets symfoniorkestre. Men ikke mere. Aarhus Symfoniorkester genopstår fra de døve med en række streamede kammerkoncerter direkte fra Symfonisk Sal, hvor mindre ensembler af orkestrets musikere vækker følelserne og samværet til live igen, så det når helt ud bag skærmene.

Vi savner jer – og glæder os over, at vi trods alt kan dele ny og skøn musik med jer – mens vi venter på, at Symfonisk Sal igen kan fyldes med publikum og den fulde bemanding. Indtil da skal I nyde en række koncerter, hvor der er rig mulighed for at stifte et mere intimt bekendtskab med musikerne og høre værker, vi ikke ofte har lejlighed til at spille.

Stream koncerterne live om fredagen kl. 17 i ugerne 21, 22, 23, 24 og 25 på YouTube, Facebook og Instagram.
Like, følg eller abonnér på vores profiler på disse platforme, og du vil automatisk modtage en notifikation fra din app, når vi går live:

–> Stream på YouTube

–> Stream på Facebook

–> Stream på Instagram

Koncerterne varer mellem 40 og 90 minutter. Når de er ovre, vil vi lægge videoerne op her på siden, så man kan se og gense dem til hver en tid.

Fønikskoncerterne er desuden en forløber til Fyraftenskoncerterne i den nye sæson, hvor vi fem fredage stiller skarpt på en komponist, et tema eller et musikalsk mesterværk og giver dig mulighed for at opleve den største kunst i et lidt lettere format end vores almindelige koncerter. Fyraftenskoncerterne er dog med fuldt orkester og store symfoniske værker.

Uge 21 - Fredag 22. maj kl. 17

Mendelssohn: Strygekvartet nr. 6, opus 80
1. Allegro vivace assai
2. Allegro assai
3. Adagio
4. Finale: Allegro molto

Artos Kvartetten: Tue Lautrup (violin), Sarah Foldager (violin), Luminita Marin (bratsch) og Brian Friisholm (cello)

Mozart: Fløjtekvartet nr. 1, i D-dur, KV 285
1. Allegro
2. Adagio
3. Rondo

Marta Wiśniowska (violin), Christine Hagge Larsen (bratsch), Fang-Yu Liang (cello) og Toril Vik (fløjte)

Uge 22 - Fredag 29. maj kl. 17

Mozart: Strygekvintet nr. 4 i g-mol, KV 516
1. Allegro
2. Menuetto
3. Adagio ma non troppo
4. Adagio – Allegro

Cristian Chivu Ivan (violin), Nefelina Musaelyan (violin), Luminita Marin (bratsch), Ático Razera (bratsch) og Ananna Lützhøft (cello)

Uge 23 - Fredag 5. juni kl. 17

Messingkvintet
Lutoslawski: Mini Ouverture
Holmboe: Brass Quintet no. 1
Ewald: Brass Quintet no. 1

Kim Hansen (trompet), Martin Schuster (trompet), Carsten Adrian (horn), Fabrice Godin (basun) og Jonathan Borksand Hanke (tuba)

Beethoven: Septet i Es-dur, opus 20
1. Adagio – Allegro con brio
2. Adagio cantabile
3. Tempo di menuetto
4. Tema con variazioni: Andante
5. Scherzo: Allegro molto e vivace
6. Andante con moto alla marcia – Presto

Mathias Kjøller (klarinet), Justin Sun (fagot), Flemming Aksnes (horn), Ian van Rensburg (violin), Nikolaj Lind Pedersen (bratsch), Chiao-Hui Hwang (cello) og David McIlfatrick (kontrabas)

Uge 24 - Fredag 12. juni kl. 17

Program annonceres senere.

Uge 25 - Fredag 19. juni kl. 17

Program annonceres senere.