AF LEIF V.S. BALTHZERSEN

Ved Aarhus Symfoniorkesters koncert den 30. oktober 2026 bliver der spillet værker af Felix og Fanny Mendelssohn samt Robert og Clara Schumann. H.C. Andersen har faktisk mødt dem alle fire. Han var en stor musikelsker og musikkender – og desuden samlede han, fristes man til at sige, nærmest på berømtheder.

I erindringsbogen Mit Livs Eventyr fortæller han følgende i kapitel 8, der drejer sig om juli 1841:

“I Leipzig levede Mendelssohn-Bartholdy, jeg skyldte ham et Besøg. Collins Datter og Svigersøn Etatsraad Drewsen havde netop Aaret forud hjembragt fra Mendelssohn en Hilsen til mig; paa Rhintouren hørte de, at han var ombord, og da de kjendte og elskede ham som Componist, talte de med ham, han hørte, at de vare fra Danmark, og da var et af hans første Spørgsmaal, om de kjendte den danske Digter Andersen? “Jeg betragter ham som min Broder!” sagde Fru Drewsen, og nu var der et Tilknytningspunkt. Mendelssohn fortalte dem, at da han laae syg, havde man læst høit for ham: [romanen] ”Kun en Spillemand”, Bogen havde høilig interesseret ham og vakt hans Interesse forfatteren, han bad dem bringe mig en hjertelig Hilsen og tilføiede, at jeg endelig, naar jeg engang kom gjennem Leipzig, maatte besøge ham. – Nu kom jeg her, men kun for at blive et Døgn. Jeg søgte derfor strax Mendelssohn, han var paa Prøve i [koncertsalen] ”Gewandhaus”, jeg sagde ikke mit Navn, men at en Reisende særdeles ønskede at hilse paa ham, og han kom, men ærgerlig saae jeg nok, fordi han blev forstyrret i sine Forretninger. ”Jeg har meget lidt Tid, og kan egentlig her ikke tale med Fremmede!” sagde han. ”De har selv indbudt mig!” svarede jeg, jeg maatte ikke reise gjennem Deres By, uden at fremstille mig for Dem«. ”Andersen!” raabte han nu, ”Dem er det!” og hele hans Ansigt straalede, han omfavnede mig, drog mig ind i Salen, jeg maatte høre Prøven med, det var Beethovens syvende Symphonie. Mendelssohn vilde beholde mig til Middag, men jeg skulde til min ældre Ven Brockhaus, og strax efter Middag gik Diligencen til Nürnberg, hvorhen jeg vilde. – Jeg maatte da give det Løfte, at jeg paa Tilbageveien vilde blive et Par Dage her i Leipzig, og jeg holdt, hvad jeg lovede. Nu gav Mendelssohn mig Papir og Blæk, bad mig om min Haandskrift, og jeg skrev: Gjennem Kirken Orgeltoner runged: Et Barn var født, og Felix blev det kaldt, Ja, ”Felix” havde Herrens Engle sjunget, Thi Tonekunstens Scepter ham tilfaldt.”

Året efter fulgte et besøg mere hos Mendelssohn på H.C. Andersens tilbagevej fra sin rejse til Orienten. Han beskriver det i rejsebogen En Digters Bazar (1842):

“Hvor hyggeligt og godt var der ikke i hans Hjem; en smuk og venlig Hustru, og Alt saa festligt for den Fremmede. En lille Formiddags-Concert, hvor jeg også hørte [violinisten Ferdinand] David blev givet i Mendelssohns Stue; den aandrige Fru Göthe fra Weimar og jeg vare de lykkelige Gjester! I Kirken, paa det samme Orgel som Sebastian Bach spillede, gav Mendelssohn mig een af dennes Fugaer og et Par af sine Digtninger! Bjerg og Dal, Himmel og Afgrund brusede sin Hymne fra Orgelpiberne; det er Kirke-Concert!”

H.C. Andersen mødte Clara Schumann, da hun var på koncertturné i København i marts-april 1842. Hun gav seks koncerter og mødte blandt andet også Heiberg, Weyse, Gade og Hartmann og var to gange i audiens hos kongefamilien.

Clara Schumanns mand, den umådeligt litterært interesserede Robert Schumann, skrev lieder til tekster af mange forskellige digtere, herunder fire sange til tekster af H.C. Andersen, opus 40 fra 1840. I efteråret 1842 sendte Robert Schumann ham disse sange, som H.C. Andersen selvsagt blev både glad og beæret over, og H.C. Andersen svarede, at han håbede at kunne komme til at takke mundtligt for dem. Det fik han et par år senere lejlighed til.

I Mit Livs Eventyr skriver H.C. Andersen om sit besøg hos Clara og Robert Schumann i 1844:

“I Leipzig, hvorhen jeg kom, ventede mig en smuk, ægte poetisk aften hos Robert Schumann; den geniale Componist havde Aaret forinde overrasket mig med den Hæder, at tilegne mig sin Musik til de fire af mine Digte, [digteren] Chamisso havde oversat paa Tydsk; disse blev her om Aftenen sungne af [operasangerinden] Fru Frege, hvis sjælfulde Sang har glædet og henrevet saa mange Tusinde; Clara Schumann akkompagnedere, og kun Componist og Digter vare Tilhørere; et lille festligt Maaltid og gjensidig udvexling af Ideer gjorde, at Aftenen var alt for kort.”

Aarhus Symfoniorkester spiller også et værk af Felix Mendelssohns søster, Fanny Mendelssohn, ved samme koncert. Hele familien Mendelssohn var meget litterært interesseret, så begge søskende har naturligvis kendt H.C. Andersens værker, og Fanny hørte ham faktisk læse op, da han var i Berlin i juli 1844. Den humoristiske Fanny skriver begejstret om oplevelsen i et brev til Felix:

“At du har hørt ham fortælle eventyr, ved jeg, for jeg husker, at [Felix’ søn] Carl græd over dem (drengen havde ret), men har du nogensinde hørt ham foredrage disse barnlige historier med utroligt naiv deklamation for lutter gamle mennesker, ligesom jeg gjorde i aftes? Det overgår al naturhistorie [!] og skal selv høres, hvis man skal tro det. Jeg forsikrer dig for, at jeg var ved igen at tro på storken og kræve en dukke – så meget følte jeg mig som et barn.”