Hvordan lyder overnaturlige magter? – Webers Jægerbruden

Hvordan lyder overnaturlige magter? – Webers Jægerbruden

AF LEIF V. S. BALTHZERSEN

Nogle af temaerne for Aarhus Symfoniorkesters sæson 2024/25 er ”det uforklarlige og det ubegribelige”. Der er mange eksempler på overnaturlige magter i musikken i såvel symfoniske værker som operaer. Der er både venligtsindede og ondsindede magter – en af de rigtigt ondskabsfulde finder vi i Carl Maria von Webers opera Jægerbruden (Der Freischütz) fra 1821. Ved koncerten den 30. januar 2025 spiller Aarhus Symfoniorkester ouverturen til denne berømte og musikhistorisk vigtige opera.

Webers opera Jægerbruden kan man se som startskuddet til den tyske romantiske operagenre, der kom til at have mange handlinger, hvor det overnaturlige indgår. I Jægerbruden møder man det onde væsen Samiel, der i øvrigt er en talerolle. Han er en slags djævlefigur og kan ligesom Djævlen lave pagter med mennesker. Et af de mennesker, han har i sit garn, er jægeren Kaspar. Kaspar har lovet at levere sin kollega, jægeren Max, til Samiel.

Max vil gerne giftes med sin kæreste, Agathe, men nogle gamle regler forskriver, at han skal vinde en prøveskydning. Max er ellers sædvanligvis en god skytte, men forfølges på det seneste af uheld, som Kaspar regner med er Samiels værk. Max føler sig – som han siger i sin arie – omringet af mørke magter, og han håber på, at lyset kan trænge igennem mørket. Lyset, dvs. frelsen, skal senere vise sig at komme i kraft af Agathe.

Kaspar får lokket den fortvivlede Max med ud i Ulveslugten ved midnatstid. I en uhyggelig scene med skrækvisioner støber de nogle magiske kugler, der skal bruges ved prøveskydningen.

Det hele bliver dog herefter værre og værre for Max, men alt ender godt til slut, og det ondes magt brydes ved hjælp af Agathe.

Ulveslugten i en illustration, der forestiller en opsætning i Paris på Théâtre Lyrique i 1866 (Bibliothèque nationale de France/Gallica/Wikimedia Commons)

Webers ouverture, som endda måske blev spillet for første gang, da Weber gæstede København i 1820, fortæller så at sige hele handlingen i operaen og betjener sig af melodier og motiver fra operaen.

Den onde, overnaturlige magt Samiel kommer med stor virkning til syne første gang i ouverturens langsomme indledning. Først har der været et smukt, harmonisk musik med naturlykke, og så skifter musikken overraskende til Samiels uhyggelige musik:

Senere i ouverturen citerer Weber også noget af musikken fra Ulveslugten med dens rædselsvisioner:

Og endnu senere vender Samiels motiv tilbage, men denne gang fejes den onde, overnaturlige magt bort af Agathes frelsende musik. Overgangen er mesterligt lavet: Først Samiels musik, dernæst en generalpause, hvor man i spænding venter på, hvad der skal ske – alt er muligt – og så et skift til strålende dur og Agathes jublende musik.

Denne gang er de onde magter besejret, men der er som sagt mange andre overnaturlige magter i musikken, og det ender ikke altid lige så godt som i Webers Jægerbruden

Om forfatteren

Leif V.S. Balthzersen er mag.art. i musikvidenskab, forfatter, foredragsholder og tidligere musikchef for Aarhus Symfoniorkester og Sønderjyllands Symfoniorkester. Han har skrevet værknoter for Aarhus Symfoniorkester siden 1989 og har bl.a. udgivet bøgerne Når musikken fortæller. En koncertfører til 75 klassiske værker og Opera. 90 værker akt for akt på Aarhus Universitetsforlag. I begge er der omtale af Webers Jægerbruden.