Aarhus Symfoniorkester inviterer til et helt særligt arrangement i Symfonisk Sal, hvor vi for første gang løfter sløret for næste sæsons abonnementskoncerter. Glæd dig til en inspirerende eftermiddag, hvor musikken, visionerne og de store linjer i den kommende sæson bliver foldet ud – direkte fra hjertet af orkestret.
Lørdag d. 7. marts kl. 13:00 byder vi velkommen i Symfonisk Sal, Musikhuset Aarhus.
Musikchef Per Hedberg, partnerskabsansvarlig Christine Hagge Larsen og medlemmer af orkestret tager dig med bag kulisserne og giver et levende indblik i sæsonens repertoire og overordnede struktur. Du får historien bag valgene – og en fornemmelse af, hvad der venter på scenen i den kommende sæson.
Som en ekstra oplevelse byder eftermiddagen også på et kort musikalsk indslag, der giver en stemningsfuld smagsprøve på det, du kan glæde dig til.
Arrangementet er GRATIS, men kræver billet, som hentes via “hent billet”-knappen ovenfor.
Vi håber, du har lyst til at være med, når vi åbner dørene til en ny sæson i Symfonisk Sal – og inviterer indenfor til musikken, visionerne og fællesskabet omkring Aarhus Symfoniorkester.
Partoutsalg* åbner denne dag efter arrangementet i Billetsalget, Musikhuset.
*Nuværende partoutkunder vil modtage link til fornyelse ultimo uge 10. Abonnements- og løssalg åbner i ugerne efter, hvilket vil blive præsenteret til arrangementet og i særskilt kommunikation.