Med Eroica bliver symfonien personlig: I dette værk møder vi verden set med Beethovens øjne. Symfonien er et blik direkte ind i komponistens sjæl; døden hjemsøgte Beethovens tanker, da han indså, at han var ved at blive døv. Den 3. symfoni er skrevet som et heroisk modtræk mod en skæbne, hvis lod var tungere, end Beethoven kunne bære.
Webern gør barokkens finurlige former til sine egne i sit allerførste værk, den intense og afvekslende Passacaglia – et dybt personligt værk af en komponist, der senere skulle komme til at revolutionere musikken.
I Schumanns cellokoncert træder solisten i karakter. Koncerten er musik frem for teknik, og her er ingen modsætning mellem solist og orkester. I stedet er de to parter forenet i musikmageriet i en koncert fyldt med lykke og legende lethed.