Finalekoncert
Køb billet 100-185 kr.

Aarhus International Piano Competition

Finalekoncert

Oplev nogle af verdens bedste unge talenter dyste om æren, de store præmier samt en lovende karriere på den internationale scene.

Aarhus International Piano Competition har siden sin begyndelse i 2011 etableret sig som en af verdens førende konkurrencer for helt unge pianister. I foråret 2027 finder konkurrencen sted for ottende gang, så det igen er muligt at følge de store talenters vej mod stjernerne.

I forbindelse med konkurrencen gæstes Aarhus af 42 unge pianister fra hele verden i alderen 11-21 år. To danske deltagere er garanteret en plads. Som sædvanlig er Aarhus International Piano Competition en helt unik mulighed for at få koncertoplevelser på højeste niveau, og for at opleve de største unge klavertalenter i verden.

En lang række af konkurrencens tidligere vindere er i dag internationalt anerkendte pianister med flotte karrierer i verdens store koncertsale.

Konkurrencens indledende runder finder sted i Lille Sal i Musikhuset Aarhus hver dag i perioden fra 10. april til og med 16. april 2027 – her er der gratis entré. Til finalekoncerten står Aarhus Symfoniorkester og de tre finalister for en storslået koncertoplevelse. Konkurrencen glæder sig til endnu en gang at byde velkommen til et brag af en klaverfest!