En monstrøs koncert. Oprørsk, upoleret – og skrevet af en blot 21-årig ung mand: Prokofjevs 2. klaverkoncert er en supernova af en koncert. Med civiliseret brutalitet genskaber Prokofjev musikken i sit eget billede. Resultatet er en dybt fascinerende blanding af primal vildskab og øjeblikke af bjergtagende skønhed.
Samme yderpunkter finder vi, når Carl Nielsen slipper de allerstørste kræfter løs i sin utæmmelige 5. symfoni.
Det er en symfoni, der i sin rebelskhed er svær at sætte i bås. Til gengæld er den let at lytte til – også når den er mest voldsom og destruktiv. Symfoniens grundtone er optimismen, og den kulminerer i en lysende fakkel af håb: Kunsten overvinder alle konflikter.
_
Samarbejdskoncert med Lumbye Akademiet