Winelab Academy præsenterer fem nøje udvalgte vine fra Østrig og Aarhus Symfoniorkesters musikere opfører kammermusik af nogle af landets mest berømte komponister. Programmet byder blandt andet på musik af Mozart, Mahler og Strauss, og giver et levende indblik i den rige østrigske musiktradition.
Ligesom Østrigs vinmarker spænder fra friske og mineralske hvidvine til elegante rødvine, rummer landets musik også en stor variation – fra Mozarts klare klassiske elegance til Mahlers dybe klangverden.
De udvalgte vine følges af fortællinger om både vinens og musikkens verden, når aftenens to værter guider publikum gennem smag, klang og kulturhistorie.
Dette er ikke blot en vinsmagning eller en koncert, men en eksklusiv oplevelse, hvor hygge, gode historier og mødet med andre gæster er en vigtig del af aftenen.
Der er kun 72 pladser pr. aften og publikum sidder helt tæt på musikerne på scenen i Symfonisk Sal i Musikhuset Aarhus.