For er det ikke netop temaet, heltene har til fælles? Uanset hvem de er, hvilken planet de kommer fra eller hvilke særlige kræfter de har – de kommer ingen vegne uden et godt tema – og sådan et tema skal spilles af et stort symfoniorkester, hvis helten skal have vind i sejlene og levere det der skal til, så ondskab og skurke kanl besejres.
Stegelmann er nørdkulturens store fortæller. Gennem årtier har han åbnet dørene til de verdener, der har formet vores fantasi – fra sci-fi og eventyr til spil og film. Sammen med orkestret præsenterer han en række ikoniske temaer og episke lydlandskaber – det er symfonisk kraft, der møder kærligheden til det fantastiske. Det er de store fortællinger, der er i centrum. Musikken, vi voksede op med. Stemningerne, der satte sig i kroppen.
Koncerten er desuden den første i en ny række af koncerter med filmmusik, samlet under den fælles betegnelse Beyond the Screen, der byder på ufiltreret nydelse af filmiske toner – uden skærm eller andre distraktioner.