Symfonien indefra
Hent billet Gratis

Bag om Kulturen

Symfonien indefra

Kom med i kulisserne hos Aarhus Symfoniorkester og mød tre musikere med tre vidt forskellige instrumenter.

Den store, den gyldne og den larmende! En tubaist, en harpenist og en slagtøjsspiller fortæller om deres instrumenter, deres arbejde og deres rolle i orkestret.

Publikum deles i mindre grupper og besøger tre stationer, hvor der bliver mulighed for at høre musikeksempler, stille spørgsmål og komme tættere på livet som professionel orkestermusiker.

NB! Arrangementet er gratis, men begrænset til 30 deltagere. Hent billet her på siden for at få adgang.
___
Koncerten er en del af Bag om Kulturen – et ambitiøst og nyskabende initiativ fra Kultursamvirket, der i første omgang forløber over en toårig periode med støtte fra Aarhus Kommune og Salling Fondene. Initiativet sætter spotlys på dem, der hver dag former det kulturelle landskab i Aarhus, og målet er at skabe en levende og kvalificeret samtale om det store arbejde og engagement, der ofte foregår udenfor rampelyset. Læs mere på bagomkulturen.dk