AF LEIF V.S. BALTHZERSEN

Ved koncerten den 7. maj 2026 opfører Aarhus Symfoniorkester et udvalg af Richard Strauss’ sange med orkesterledsagelse. Strauss’ værker har været relativt hyppigt på orkestrets programmer, og de var det i særdeleshed, dengang Norman Del Mar var orkestrets chefdirigent 1985-1988, idet han var Strauss-specialist og havde skrevet et stort trebindsværk om komponisten.

Richard Strauss kom til Danmark i 1917, og det var en stor begivenhed og mediebegivenhed. I november 1916 havde Det Kongelige Teater for første gang opført en Strauss-opera, nemlig Rosenkavaleren, der havde haft sin overordentligt succesfulde uropførelse i Dresden fem år tidligere.

Richard Strauss’ store karriere var dobbelt: Han blev berømt både som komponist og som dirigent.
Her to tidlige fotos fra omkring år 1900. Wikimedia Commons

Den 4. marts 1917, dvs. året efter den danske førsteopførelse, dirigerede Strauss selv som gæstedirigent en opførelse af Rosenkavaleren. Avisen Nationaltidende fortæller dagen før om prøverne og har store forventninger til den følgende aften: ”Det var aabenbart, at den kræsne Dirigent, der dog har staaet i Spidsen for Verdens første og fornemste Orkester var henrykt over vort kgl. Kapel.” Avisen bemærker da også, at de hidtidige opførelser under Georg Høeberg har været på et højt niveau. ”’Sensationen’ vil da komme til at bero ikke saa meget paa det kunstneriske som paa det personlige Moment: at selve Komponisten – vel nok den berømteste i hele Verden for Tiden – dirigerer sit Værk.”

Strauss blev tiljublet og fik både touche og laurbærkrans. Denne anonyme tegning stammer fra dagbladet København den 5. marts 1917, der beretter om de ”kolossale Ovationer”, som dirigenten med den ”høje, knoklede Skikkelse” fik, og den nævner også ”det gallaklædte Publikum med hele Kongefamilien i Spidsen”.

Berlingske Tidende konstaterer samme dag: ”Strauss er en genial Orkesterleder – naar han vil. Og iaftes vilde han.” Politiken, hvor omtalen i modsætning til de andre aviser ikke er forsidestof, er meget kritisk overfor personen Strauss og beskriver også hans dirigent-stil: ”[…] og Richard Strauss selv paa sin Plads ved Kapelmester-Pulten, iført sit flunkende nye Kommandørkors. Da han viste sig dér, blev han modtaget med en meget respektfuld og alvorlig ment Klapsalve – men nogen stormende Hjertelighed var der ikke tale om. Han paa sin Side syntes hverken berørt af Modtagelsen eller Korset eller noget som helst andet. Ikke en Gang da han begyndte at dirigere sit Arbejde. Richard Strauss gør selv i fuldeste Aktivitet som Orkester-Anfører Indtryk af at være den fødte Flegmatiker. Der er ikke mindste Spræl ved ham, ja, man skulle næsten tro, der virkelig flød Fiskeblod i hans Aarer, nøjagtig svarende til det mærkværdige Fiske-ansigt, han bærer, og i hvilket de langt fra hinanden siddende Øjne er og bliver det mest ejendommelige Træk.” Avisen er imidlertid meget positiv overfor opførelsen og konkluderer: ”Resultatet var ubetinget en Ære for Richard Strauss.”

Politikens særskilte klumme «Fra Parkettet» beretter om Rosenkavaler-aftenen, at Kongen modtog Strauss mellem 1. og 2. akt og gav ham Kommandørkorset (han var allerede blevet Ridder ved et tidligere besøg). Avisen fortæller også, at «den musikalske Kronprins tog plads paa Kongelogens første Række med Musiken [dvs. noderne] foran sig. Af Høflighedshensyn kunne Strauss nok have været lidt nervøs, naar den unge kongelige Komponist [sic!] bladede saa ivrigt i sit Nodehæfte og passede paa, at han intet sprang over.»

Den unge, musikglade og særdeles musikkyndige kronprins Frederik, den senere kong Frederik IX, fik Strauss’ signatur i sit partitur, og kronprinsen, der jo også selv dirigerede, fik en del år efter tilsendt nogle grammofonplader af Strauss, formentlig optagelser af tonedigtet Ein Heldenleben. Der eksisterer et brev på tysk fra 18. juni 1926: ”Hr. Generalmusikdirektor Dr. Richard Strauss! Jeg takker Dem af hjertet for Deres store elskværdighed at have sendt mig den pragtfulde Polyphon-optagelse af Deres herlige komposition, som har glædet mig meget. Deres hengivne Kronprins Frederik.” (Kong Frederiks datter, Dronning Margrethe, blev i øvrigt selv en stor beundrer af Richard Strauss’ musik.)

Der findes ikke nogle optagelser af Strauss som dirigent fra hans yngre dage, men i denne optagelse fra 1944, der tydeligvis delvist er beregnet på kameramanden, kan man se ham dirigere sit tonedigt Till Eulenspiegel:

Et lille kuriosum: Strauss anvender store orkesterstørrelser med mange forskellige instrumenter, og det gælder også Rosenkavaleren. I værket er der blandt andet brug for et bassethorn, der hører til i klarinetfamilien, og teatret indkøbte et sådant til lejligheden. Senere kom dette instrument til at indgå i Aarhus Symfoniorkesters klarinettist Otto Himmers store instrumentsamling.

En del af denne baggrundsartikel er citeret fra Leif V.S. Balthzersen: ”Richard Strauss’ orkesterværker. En brugsanvisning”, der udkom på Aarhus Universitetsforlag i 2018.