Symfonisk Sommer

Tre sommeraftener. Tre musikalske verdener. Én samlet sommerpris.

I august inviterer Aarhus Symfoniorkester til Symfonisk Sommer – tre koncertoplevelser skabt til lyse sommeraftener, store melodier og fælles musikalske øjeblikke.

Oplev alle tre koncerter for kun 360 kr. (normalpris 555 kr.), hvis du køber koncertpakken Symfonisk Sommer.

Last Night of the Proms – i Aarhus

Torsdag 6. august kl. 19.00
Tag del i den festlige Proms-stemning med britiske klassikere, danske ørehængere og fællessang i Symfonisk Sal. Glæd dig til pomp, pragt og musikalsk begejstring med alt fra Pomp and Circumstance til Tango Jalousie og Auld Lang Syne.

Sammen i drømme

Lørdag 15. august kl. 15.00
Læn dig tilbage og lad musikken tage over i en koncertoplevelse fyldt med ro, nærvær og symfoniske klanglandskaber. Med blandt andet Tjajkovskijs storslåede 5. symfoni og Carl Nielsens klarinetkoncert inviterer Sammen i drømme til fordybelse og eftertanke i et sanseligt musikalsk rum, hvor tiden får lov at stå stille for en stund.

Louise Fribo: Operafavoritter

Lørdag 22. august kl. 19.00
Fejr Louise Fribos 25-års jubilæum som operasopran med nogle af operaverdenens mest elskede arier og ouverturer. Mozart, Puccini, Verdi og Bellini danner rammen om en aften med store følelser, virtuositet og udødelige melodier.
 

Køb koncertpakkenSymfonisk Sommer

– 360 kr., inkl. billetgebyr