Symfoniorkestret er fuldt af spændende instrumenter og i denne måned skal vi høre om klarinetten.

Klarinetten er en del af træblæserfamilien. Træblæserne er en stor gruppe af mange forskellige instrumenter som obo, fagot, saxofon og engelsk horn. Fælles for dem alle er at de fungerer ved at musikeren blæser luft gennem et mundstykke, hvor der sidder et eller to små stykker træ. I klarinetten sidder der ét blad, som det hedder. Et lille fladt stykke træ som sættes i vibrationer, når klarinettisten blæser luften ind. Selve instrumentet er også lavet af træ og er fyldt med huller. Hullerne holdes åbne eller lukkede ved hjælp af klapper, som klarinettisten trykker på med fingrene, og på den måde kan tonen ændres fra høje toner til dybe toner. Klarinetten kan spille rigtig mange toner fra meget høje til temmelig dybe og er faktisk den af blæserinstrumenterne, der kan tage flest toner. Der findes dog også en basklarinet, der kan spille endnu dybere toner. Basklarinetten er længere end den almindelige klarinet.

Klarinetten er en fast del af symfoniorkestret. Nogle gange spiller den solo, og ofte spiller den toner, der er en del af den store helhed, hvor den sammen med de andre instrumenter er med til, at skabe den helt store symfoniske lyd.

Der findes meget spændende musik for klarinet både mindre ensembler og solostykker til store symfonier, hvor klarinetten er i centrum. En af de helt store musikstykker med klarinetten som hovedperson er Mozarts klarinetkoncert. Mozarts levede i 1700-tallet og regnes for en af de største komponister i verdenshistorien. Klarinetkoncerten blev det sidste værk han færdiggjorde og stykket blev skrevet færdigt ganske kort før han døde. Klarinetkoncerten består af tre dele eller satser, som det også kaldes: Allegro, Adagio og Rondo. Den mest kendte sats fra koncerten er nok adagioen, altså 2. sats. Adagio betyder langsom og det er meget typisk for klassiske symfonier, at 2. sats er en langsom sats.

Mozart skrev koncerten til sin ven Anton Stadler, som var med til at opfinde basset-klarinetten, en klarinet, der er lidt længere end den almindelige klarinet og derfor kan spille lidt dybere toner. Koncerten er ligeledes skrevet til at blive spillet på basset-klarinet. Denne type klarinet kaldes af samme grund også for Mozart-klarinetten.

Her kan du høre Aarhus Symfoniorkesters egen soloklarinettist Mathias Kjøller spille Mozarts klarinetkoncert i sin fulde længde. Hvis du vil, kan du også springe direkte til Adagioen. Den starter ved minuttal 13.10. Måske du kender den, når du hører den.

I den rytmiske musik er klarinetten også meget brugt især i jazzmusikken er klarinet et meget brugt instrument. En af de helt store jazzmusikere i det 20. århundrede Benny Goodman, spillede klarinet. Han var den første amerikaner, der lavede et orkester med både hvide og sorte musikere. Det var meget nyt i 1930’erne, hvor det ellers var meget opdelt, hvem der spillede sammen. Benny Goodman var både klarinettist og orkesterleder og spillede meget swing-musik. Han var så dygtig, at han fik tilnavnet King-of-swing. Her kan du se og høre et sjovt lille klip, hvor Benny Goodman er med i en film, hvor han spiller sammen med andre dygtige jazzmusikere: