Tutti & instrumenterne: Violin og bratsch

Violin og bratsch

Nu er det rigtig blevet efterår og vinden suser om hjørnerne. Så er det dejligt at sidde indendørs og lytte til god musik og drikke varm kakao! Denne gang skal vi lytte til violin og bratsch. Tutti har også været inde og høre de to instrumenter hos Aarhus symfoniorkester. Det kan du se i de to små videoer med Tutti. I den ene video ser man violinen og i den anden ser man bratsch og til sidst hele strygerfamilien: violin, bratsch, cello og kontrabas.

Violin og bratsch er to instrumenter, der ligner hinanden rigtig meget. De har næsten den samme form, den samme farve, det samme antal strenge – fire – og de samme slags skruer. Man spiller også på samme måde på begge instrumenter, nemlig med en bue eller ved at knipse på strengene med fingrene. Men hvad er så forskellen? Bratschen er lidt større end violinen, og har derfor en anden klang. Tonerne på strengene er også anderledes. De er lidt dybere end violinen. Man kan også sige at bratschen spiller alt-stemmen og violinen spiller sopran-stemmen. I symfoniorkestret sidder der som regel omkring 10-12 bratschister og dobbelt så mange violinister. Violinisterne er inddelt i to grupper: 1. og 2. violin. Sammen med cellisterne og bassister udgør strygergruppen som helhed den største gruppe i symfoniorkestret.

Som sagt er violin og bratsch ens på mange måder. De er begge to bygget op omkring en kasse af træ. Kassen er hul indeni med små åbninger på forsiden. Det er kassen, der får lyden til at klinge, når strengene sættes i svingninger med bue eller fingre. Den forstærker lyden og former klangen. Bratschens kasse giver en mere afdæmpet og blødere klang end violinen.

Tutti og instrumenterne: Violin

Her møder han violinisterne Cristian Chivu Ivan og Sarah Foldager, der får hans verden til at summe og zoom-zoome af musik.

Man spiller med en bue på alle strygeinstrumenter, når man ikke bruger fingerknips. Buen er en lang tynd træpind, hvorpå der er udspændt en mængde lange, hvide hestehår. Hestehårene på en bue kommer altid fra en hingst, altså en han-hest. Det er fordi hun-hesten, hoppen, tisser lige ud på halen, når den skal tisse, og derfor kan man ikke bruge hårene.

Violinen som vi kender den i dag stammer langt tilbage fra forskellige kulturer i Mellemøsten, Mongoliet og Indien, hvor man havde lignende instrumenter. Omkring 1500-tallet blev den moderne violin med 4 strenge bygget, og den blev meget populær i Europa. Der var flere dygtige violinbyggere op igennem de næste århundreder, der videreudviklede og forfinede violinen som instrument. En af de mest kendte violinbyggere er nok Antonio Stradivari, som kom fra Italien. Han byggede både violiner, bratscher og celloer. Selvom han levede for næsten 300 år siden, anses hans violiner stadig som nogle af de bedste i verden, og derfor er de også nogle af de dyreste. En Stradivarius-violin kan koste op til 60 millioner kroner.

Her kan du se og høre et klip med violin. Det er et stykke af Gabriel Fauré, der hedder Apres un reve (Efter en drøm). Nogle gange kan man se at violinisten ryster på hånden, når hun trykker strengene ind. Det gør hun for at skabe et vibrato, altså at få tonen til at ’svinge’ lidt frem og tilbage. Det giver en anden klang end hvis man spiller helt uden.

Tutti og instrumenterne: Bratsch

Her møder han bratschisten Luminita Marin, som fortæller ham en hemmelighed om hestehår – og introducerer ham til hele strygerfamilien.

Her kan du høre et stykke for bratsch. Det er Robert Schumanns stykke Märchenbilder for bratsch og klaver.

Violin og bratsch er faste instrumenter i symfoniorkesteret og optræder også i mindre kammerensembler fx strygekvartet, hvor det er fire strygere, der spiller sammen. Violinen er også en stor del af den folkemusikalske tradition, hvor spillemænd- og kvinder spiller op til folkedans. I filmmusikken er alle strygeinstrumenterne også meget fremtrædende, da det tit er et helt symfoniorkester, der spiller musikken til især store dramatiske film. Her kan du høre temaet fra filmen Schindlers liste, hvor violinisten spiller solo.

Mange børn starter til violin når de er helt små. Det er fordi der er udviklet en særlig pædagogik til undervisning af helt små børn. Den teknik hedder Suzuki-metoden, og den startede med at være henvendt til violinpædagoger. Senere er den også blevet udviklet til brug på andre instrumenter. Med suzuki-metoden kan man starte så tidligt som 4 år med at lære at spille violin. Som regel starter man senere med bratsch og mange bratschister er startet på violin inden de begyndte på bratsch.

Hvis du vil se mere om violin-undervisning kan du finde det her og bratsch-undervisning finder du her.