En bøn om kærlighed: Frederikke Kampmann synger ”O mio babbino caro”
Gianni Schicchi er måske ikke Puccinis mest kendte opera – men det er arien ”O mio babbino caro” til gengæld! Faktisk kom den ind på top-10, da danskerne kårede deres yndlingsarier i 2016.
Man kan (slet) ikke høre det på denne arie, men faktisk er Gianni Schicchi en komedie. Sangen ”O mio babbino caro” – det betyder ”Åh, min kære fader” – bliver sunget i begyndelsen af operaen. Den unge Lauretta beder så inderligt sin far (Gianni Schicchi) om at hjælpe hende med at gifte sig med sit livs kærlighed, Rinuccio.
Åh min kære fader,
Jeg kan godt lide ham, han er meget smuk.
Jeg vil gå til Porta Rossa for at købe ringen!
Ja, ja, jeg vil gerne derhen!
Og hvis min kærlighed var forgæves,
ville jeg gå til Ponte Vecchio og kaste mig i Arno!
Jeg piner, og jeg plages,
Åh gud! Jeg ville gerne dø!
Fader, barmhjertighed, barmhjertighed!
Fader, barmhjertighed, barmhjertighed!
Sopran: Frederikke Kampmann
Dirigent: Magnus Larsson