SymfoBusiness

Hvad er SymfoBusiness?

SymfoBusiness er et kulturfremmende værdi­partnerskab og et direktørnetværk — samt et berigende oplevelsestilbud for alle ansatte i de virksomheder, som samarbejder med Aarhus Symfoniorkester.Ved at tegne et årligt medlemskab og blive partner støtter man direkte orkestrets vision, der byder på radikale nye måder at præsentere klassisk musik på, fortælle orkestrets historie, og inddrage publikum i interaktive og medrivende koncertformer.

Som SymfoBusiness-partner er man derudover garanteret et skræddersyet koncertforløb med indlagte middage, rejse og eventuelt optræden i virksomheden, der tager medlemmerne helt ind i musikken — og bagom den.Det er et forløb, der til fulde udnytter orkestrets professionelle kompetencer for sammenspil, organisering og inspiration — både som det kommer til udtryk i arbejdet på scenen og i alt det, der foregår før publikum lytter med.

Partnerskabets fordele

  • Opbakning til Aarhus Symfoniorkesters vision
  • Givtigt erhvervsnetværk på direktørniveau
  • Partout eller VIP-årskort
  • Personaleårskort
  • Musikalsk optræden i virksomheden (forbeholdt Platinpartnere)
  • Gratis adgang for medarbejdere til årlig familiekoncert
  • Ekstra koncertbilletter til kunder eller medarbejdere
  • Middage med partnerne
  • Årlig frokost i det grønne
  • Særlige workshops
  • Eksponering/branding ved Symfonisk Sal, Musikhuset Aarhus

Og meget mere. Download materialet her på siden og kontakt os for uddybende information om priser og indhold af partnerskabet.

Udvikling og vækst

Musik kan noget særligt. Det skaber et umiddelbart oplevelsesrum, der med direkte adgang til vores følelser åbner for dybder, som ingen andre kunstarter formår at røre i samme grad. Musik er en ventil og en kilde til bevægelse og reflektion — klassisk musik i særdeleshed.For virksomhedslederen åbner SymfoBusiness ikke blot en fabelagtig verden af musikalske favntag og forunderlige tonearter, men er tillige en mulighed for at indgå i et dynamisk erhvervsnetværk med andre topchefer. Samtidig skaber SymfoBusiness grobund for gavnende personale- og kundepleje — og for at sætte et markant fingeraftryk på det aarhusianske og midtjyske kulturliv.

For virksomhedernes ansatte er SymfoBusiness en ny måde at knytte sig til arbejdspladsen på, hvor musikerbesøg og kontorkoncerter — samt særlige

arrangementer for børnefamilier og personaleårskort til symfonien — ikke blot øger glæden i personalegruppen, men også udvider horisonten for den enkelte.For Aarhus Symfoniorkester betyder et partnerskab med erhvervslivet muligheden for yderligere at styrke det mere end 85-årige arbejde med at tegne lyden af Aarhus og øge livsglæden og -dybden hos vores publikum. Øget selvfinansiering giver frihed og råderum til at opfylde orkestrets høje ambitioner om et fuldt besat symfoniorkester i verdensklasse.

Med partnerskabet i SymfoBusiness sikrer vi fælles udvikling og vækst; for kulturlivet, for erhvervslivet, i orkestret, og hos det enkelte ­menneske. Sammen skaber vi varig værdi. Sammen udgør vi hinandens mest forrygende akkompagnement.

Bliv partner

Kontakt os — og hør mere om indholdet i et SymfoBusiness-partnerskab:
Christine Hagge Larsen • chhal@aarhus.dk • 20 54 32 88

SymfoBusiness Partnere 2024

 

Særlige Givere

 

SymfoBusiness Platinpartnere

 

SymfoBusiness Sølvpartnere

 

Opdateret 19. august 2024