Oplevelser & ydelser

Oplevelseskatalog

Aarhus Symfoniorkester blev grundlagt i 1935 og har til huse i Musikhuset Aarhus, hvor det råder over sit helt eget koncertsted; den prisbelønnede Symfonisk Sal. Drevet af rå symfonisk kernekraft, og mere end 85 års erfaring med at tegne byens lyd, står Aarhus Symfoniorkester som et musikalsk vartegn for hele den midtjyske landsdel. Orkestret består af 67 fastansatte musikere.

Det er et orkester i absolut topform, med et talrigt og dedikeret stampublikum og store ambitioner – både på det kunsteriske, forretningsmæssige og samarbejdsmæssige plan. Til sine samarbejdspartnere kan Aarhus Symfoniorkester tilbyde en række helt unikke ydelser, som kan bruges til et væld af forskellige formål: personale- og partnerpleje, konference- og kursusoplevelser, netværksmøder, ledelsesudvikling, branding og marketing. Tilbuddene har vi samlet i produktkatalog, som vi håber kan inspirere til yderligere kontakt og samspil.

Kataloget kan hentes som PDF nedenfor og indeholder beskrivelser og priser for følgende ydelser:

  • Personalebilletter med rabat
  • Besøg af/koncert med solomusiker
  • Besøg af/koncert med lille ensemble
  • Besøg af/koncert med stort ensemble
  • Overværelse af prøve – og samtale med orkestermedlemmer
  • Dirigentworkshop
  • Bestilling af egen symfonisk koncert
  • Besøg af/koncert med hele orkestret hos jer
  • Indspilning af musikalsk materiale
  • Særlige projekter

Bestilling & partnerkontakt

For bestilling eller forespørgsler omkring produktkataloget, ydelserne eller andet, kontakt:

Jes Vang
Kommunikation & Marketing
Aarhus Symfoniorkester
Email: jeva@aarhus.dk
Telefon: (+45) 41 85 66 33