

Musik betyder noget forskelligt for os hver især, men fælles er dog, at vi alle bruger musik til at skabe en stemning, der hjælper os på den ene eller anden måde. Selv når musikken er henvist til baggrunden er dens bevægelse med til at bevæge os – og vores humør. Glad og livlig musik skubber til aktivitet, så selv en kedelig rengøringstjans får fart på. Mørke og melankolske toner kan være lige dén rare varme dyne, man har brug for, når livet ikke giver krammere nok. Og falder man bedre til ro end med blide og langsomme musikalske strøg i øregangen?
Her på siden har vi samlet forskellige stykker musik, som vi har indspillet, og kategoriseret dem, så du og dit barn aktivt kan bruge dem til at udforske hele det store musikalske følelsesregister – og hvad det betyder for humør, aktivitet, leg og samvær.
Allernederst har vi samlet en række gode børnesange, for det at synge sammen giver nogle af de stærkeste følelsesmæssige bånd, man kan knytte i nuet.
Lys og glad
Mørk og dybsindig
Voldsom og dramatisk
Stille og rolig
Børnesange