”Jeg levede for kunst, jeg levede for kærlighed”: Kærlighed og fortvivlelse i den billedskønne arie ”Vissi d’arte” fra Tosca

Tosca synger sin fortvivlelse ud. Hendes elskede Cavaradossi skal henrettes, og hendes eneste måde at redde ham på er at give sig selv til skurken Scarpia. Arien er en fortvivlet klage til guderne: Når nu Tosca har gjort alt, hvad hun kunne – hvorfor bliver hun så alligevel straffet?

PS: Operaen ender ikke lykkeligt – men Scarpia får i det mindste sin velfortjente straf, da Tosca stikker ham ned.

Jeg levede for kunst, jeg levede for kærlighed,
Jeg har aldrig skadet en levende sjæl!
Med en diskret hånd
Jeg letted’ alle ulykker, jeg stødte på.

Altid med oprigtig tro min bøn steg til de hellige tabernakler.
Altid med oprigtig tro
Jeg dekorerede altrene med blomster.
I denne times sorg
hvorfor, hvorfor, Herre,
hvorfor belønner du mig således?

Jeg donerede juveler til Madonnas kappe,
og ofrede sange til stjernerne og til himlen,
som således skinnede med mere skønhed.
I denne sorgens time
hvorfor, hvorfor, Herre,
ah, hvorfor belønner du mig således?

For øvrigt, hvis du ikke har hørt om Brit-Tone Müllertz før, er det ikke så mærkeligt – og så alligevel: Hun er nemlig en af Danmarks bedste Wagnersangere. Men som det underligt nok tit sker for danske sangere i dén metier, så er hun langt mere kendt uden for landets grænser end herhjemme.

Sopran: Brit-Tone Müllertz
Dirigent: Eva Ollikainen