Fra mørket til lyset: ”Tit er jeg glad” – Helene Blum og Harald Haugaard
Fra hjertet af den danske sangskat – direkte i hjertet på os alle sammen: Helene Blum synger Carl Nielsens (og Ingemanns) hjerteskærende smukke ”Tit er jeg glad” – og Harald Haugaard leger musikken lige lukt tilbage i den folkemusikalske skatkiste, som Carl Nielsen – og vi alle sammen – er rundet af.
Og hvorfor er den sang så så fantastisk? Fordi vi alle sammen kender følelsen af ikke helt at kunne rumme vores følelser. Ikke mindst, da vi var unge – og Ingemann var såmænd blot 22 år gammel og meget forelsket, da han skrev sangen. Historien er som taget ud af eventyrbøgerne: Den unge Ingemann boede på kollegium og fik i vinduet på den anden side af gaden øje på den smukke Lucie – og blev stormende forelsket. Hun fik også øje på ham, og efter en lang forlovelse (han skulle jo have et standsmæssigt embede, før de kunne gifte sig) fik de hinanden. De levede for øvrigt et langt og harmonisk liv sammen. Nogle gange ender også virkelighedens eventyr lykkeligt.
Tit er jeg glad
1. Tit er jeg glad og vil dog gerne græde,
thi intet hjerte deler helt min glæde.
Tit er jeg sorrigfuld og må dog le,
at ingen skal den bange tåre se.
2. Tit elsker jeg, og vil dog gerne sukke;
tit hjertet må sig tavst og strengt tillukke.
Tit harmes jeg, og dog jeg smile må,
thi det er dårer, som jeg harmes på.
3. Tit er jeg varm, og isner i min varme;
thi verden favner mig med frosne arme.
Tit er jeg kold – og rødmer dog derved;
thi verden slukker ej min kærlighed.
4. Tit taler jeg – og vil dog gerne tie,
hvor ordet ej må tanken oppebie.
Tit er jeg stum – og ønsker tordenrøst,
for at udtømme det beklemte bryst.
5. O du, som ene dele kan min glæde!
du ved hvis barm jeg turde frit udgræde!
O, hvis du kendte, hvis du elsked mig,
jeg kunne være, som jeg er – hos dig.
Dirigent: Christian Kluxen
Sang: Helene Blum
Violin: Harald Haugaard
Arrangeret af: Christoffer Møller