Børnene leger
Nu er vi nået til det sidste nummer i rækken af film, vi har lavet til musik af Carl Nielsen. Denne lille sats hedder ”Børnene leger”, og den er en del af den musik, han skrev til skuespillet ”Moderen”.
Inspireret af titlen samlede vi alle orkestermusikernes børn til en hyggelig dag i og udenfor Musikhuset. Vi havde en fest!
Der skal ikke nødvendigvis så meget til at gøre hverdagen til en fest sammen med dit barn. Musikkens Børn er bl.a. skabt for at give dig nogle gode ideer til samvær i familien. For det meste er det en rigtig god ide at pakke arbejde, telefoner og computere væk, når du skal være sammen med den lille – det meste nærvær trives bedst, når der er direkte personlig kontakt. Der er dog undtagelser f.eks. hvis I bruger vores hjemmeside. ?
Her kan I finde musik, som f.eks. er helt super egnet at danse til:
Ryd stuegulvet og giv den gas!
Sæbebobler har sin egen form for magi. Prøv at lytte til Carl Nielsens musik, mens I får boblerne til at svæve:
Når der ikke er mere energi tilbage, så læg jeres baby på et lille tæppe eller en dyne og sving den lille stille og roligt i søvn til smuk musik af Tjajkovskij:
Allerede som helt små babyer reagerer børnene på børnesange, som man illustrerer med fagter for at understøtte melodi, rytme og sprog. Tager man f.eks. ”Lille Peter Edderkop”, er det de færreste, der ikke intuitivt laver bevægelserne med hænderne og på den måde illustrerer Peters klatretur, regnens voldsomme virkning, og solens helbredende kraft. Har du lyst til at få genopfrisket fagtesangene eller at få inspiration til nye, har bibliotekerne masser af godt materiale.