Dans dans dans!

Kan man danse til klassisk musik? Ja selvfølgelig! Selvom et dansende publikum måske ikke lige er hvad man oftest forbinder med en symfonisk koncertsal, så byder repertoiret på masser af energisk, dansevenlig musik. En stor del af den er sågar skrevet med inspiration fra netop dansen. Og føles det akavet at give den gas på stuegulvet til de klassiske værker, så lad jeres børn vise vejen og være læremestre for de voksne.

Små børn er for det meste ikke så belastede af konventioner som mange voksne: hvis musikken appellerer til kroppen, så danser de. Helt fra de er små reagerer børn umiddelbart med kropslige udtryk og bevægelser, når de hører musik. Dans er sundt for både krop og sjæl. Det er en sjov måde at bruge kroppen på og få pulsen op sammen, og det er noget, der for alvor kan sætte gang i endorfinerne og give både humør og energiniveau et nøk opad. Og så er det en sjov og vedkommende måde at blive fortrolig med de klassiske værker på.

Men hvilken klassisk musik, skal man vælge, hvis man gerne vil have gang i dansegulvet derhjemme? Gerne noget med en tydelig rytme og et hurtigt tempo, som passer godt til de små børnekroppes naturlige bevægelser.

Et godt sted at starte er kategorierne ”Lys og glad” samt ”Voldsom og dramatisk” på Musikkens Børn hjemmesiden:

👉 Musikkens Børn: Musik & kategorier

Odense Symfoniorkesters producent Stine Brinch giver i artiklen ”Det’ for børn” flere gode ideer til hvordan man kan danse til og lege med den symfoniske musik derhjemme. Hun foreslår bl.a. at man går på nettet og finder en optagelse af Nytårskoncerten fra Wien, og ser danserne i deres flotte tøj: ”Tag klæd ud-tøjet frem eller kravl i mors og fars klædeskab og find danseskoene frem, for nu skal der danses. Musik og billeder inspirerer til virtuos dans, men endnu vigtigere til at vi leger og griner sammen.”

Svingende skørter, kapper, legesværd eller tørklæder i hænderne kan alt sammen inspirere til at eksperimentere med nye bevægelser.

Læs hele artiklen her:

👉 Det’ for børn: Brug klassisk musik som morgenritual og underlægning til dans og fri leg

Lumbye og galopperne

Nu til dags kan vi bare tænde for radio, anlæg eller streaming, så strømmer det ud med lige den musik, vi gerne vil høre. Den danske komponist Hans Christian Lumbye levede i 1800-tallet, og der fandtes der ingen af delene. Derfor måtte man gå ud, når man ville høre musik og danse.

Som komponist var Lumbye den første, som for alvor skrev lettere underholdningsmusik. Han var ansat i Tivoli og blev kaldt for Danmarks Strauss. I Tivoli kom folket for at danse og Lumbye skrev en stor mængde festlig dansemusik bl.a. galopper. En galop er en parvis dans inspireret af hestens galop. Det var datidens dansemusik og til Tivolis 2-års fødselsdag skrev Lumbye Champagnegalop. Den fik han 50 kr. for. Det ville nok svare til ca. 4-5.000 kroner i dag.

Hør Champagnegaloppen her og læg mærke til den særlige anordning som slagtøjsspilleren bruger til at simulere lyden af en champagneprop, der springer! Prøv også at danse med til musikken, sådan en galop sætter virkelig gang i kroppen hos både børn og voksne!

Lumbye levede i den periode, man kalder romantikken. Her dyrkede kunstnerne studiet af sjælen og den indre subjektive oplevelse, fantasi og følelse. Der blev skabt et nyt syn på kunstneren som et skabende geni.

Lumbye er optaget i den danske kulturkanon med tre af hans mange galopper. Foruden Champagnegalop er det Telegraf-galop og Københavns jernbanedampgalop.

Jernbanedampgaloppen er fyldt med sjove instrumenter spillet af orkestrets slagtøjsspillere for at få musikken til at lyde som et tog, der kører. Galoppen blev skrevet til indvielsen af den første jernbanestrækning i Danmark fra København til Roskilde.

Her er musikken med både orkester og tog, der kører gennem landskabet:

Det var ikke kun i Danmark at galop var en yndet dans. I Frankrig levede komponisten Jacques Offenbach og han skrev den berømte Galop infernal. Den kendes bedst under navnet Can-Can og den er også sjov at danse til. I det første år med Musikkens børn brugte vi den til en sjov ride-ranke-leg, så hvis I har fået nye babyer i huset, kan I starte forfra med babyrepertoiret fra år 1.

Her er en lille film med babykoncerten, hvis I har brug for at genopfriske den:

Og her en udgave med hele Aarhus Symfoniorkester:

Spejldans

En anden sjov måde at bruge de finurlige galopper på, er ved at lave spejldans. Stå overfor hinanden, dit barn og dig, og vælg én, der skal bestemme. Den, der bestemmer, laver bevægelser, som den anden skal spejle. Prøv og byt så I begge prøver at bestemme. Hvis aktiviteten er ny for barnet, er det bedst, at det er den voksne, der starter med at bestemme, så kan barnet få en fornemmelse af, hvad legen går ud på.

Sæt en galop på anlægget og dans spejldans til den. Musikkens nogle gange overraskende elementer kan give helt nye kropslige impulser og sætte sjove bevægelser i gang hos både børn og voksne, hvis den voksne tør lege med og være fjollet og danse skørt.