Dyrenes karneval
Dette års Musikkens børn-koncert bliver anderledes end de foregående. De små intimkoncerter er udvidet til en større koncert for kammerorkester og klaver – nemlig Dyrenes karneval af Camille Saint-Saens. Et kammerorkester er en mindre udgave af symfoniorkestret, hvor alle instrumentfamilierne er repræsenteret, men i mindre antal end når hele det store orkester er samlet.
Camille Saint-Saens (1835-1921) var en fransk komponist. Han spillede klaver og skrev musik allerede fra 4-årsalderen. Han havde en sprudlende stil i sine værker og skrev både symfonier, operaer og talrige stykker for kor og kammerorkester.
Dyrenes karneval er et af hans mest elskede værker, som han skrev til en privat begivenhed. Faktisk ville han ikke have værket opført offentligt, da han var bange for at blive anset som useriøs. Dyrenes karneval er nemlig både sjov og legende. Efter hans død blev værket dog frigivet, og siden er det blevet spillet over hele verden til stor glæde for både voksne og børn.
Dyrenes karneval er skrevet for to klaverer og kammerorkester og består af 14 små musikstykker. Hvert stykke repræsenterer et eller flere dyr og komponisten leger lystigt med udtrykket og får fantasifuldt de forskellige dyr frem gennem instrumenternes forskellige klange. Den store elefant spilles af de dybe kontrabasser, skildpaddens musik er langsom, og svanen svømmer yndefuldt frem i celloens smukke klang.
Dyrenes karneval er såkaldt “programmusik”, det vil sige musik, der skal forestille noget, repræsentere noget konkret: Et dyr, et maleri, en historie eller lignende. I modsætning til den absolutte musik, der udelukkende refererer til sig selv. Et andet kendt eksempel på programmusik, som har indgået i Musikkens børn-koncerterne er Smetanas tonedigt Moldau som musikalsk illustrerer den tjekkiske flods strøm gennem forskellige scenarier og bla. løber forbi et jagtselskab og et bondebryllup ved flodens bred.
Læs mere om og lyt til Smetanas tonedigt Moldau:
ABC for skildpadder
Camille Saint-Saens leger en masse med melodierne i de små musikstykker i Dyrenes Karneval. Han blander gamle børnesange og brudstykker fra andre komponisters musik ind i satserne. F.eks. er det Offenbachs Can-can som den langsomme skildpadde ’danser’ til, om end i et meget langsomt tempo. Du kan høre den originale can-can her i hurtigt tempo:
Her kan du høre skildpaddens version:
I stykke nr. 12, som har det særprægede navn “Fossiler”, høres mange forskellige stumper af musikstykker bl.a. ABC-sangen og et fragment af Rossinis opera Barberen i Sevilla. Så komponisten har virkelig leget med melodierne og udtrykket. Hør satsen her og lyt efter, om I kan høre ABC-sangen:
Her kan I høre og se en fin version af hele Dyrenes karneval med animation i baggrunden:
Levende instrumenter
Dyrenes Karneval bruges ofte til formidling af klassisk musik til børn. Dels fordi den så fint illustrerer dyrenes karakteristika. Og dels fordi de forskellige stykker har et særligt instrument eller instrumentgruppe i fokus, hvilket gør det lettere at ”få øre på” de enkelte instrumenters særlige klang, lære dem at kende og skelne dem fra hinanden. Eksempelvis anvendes stykket om “Svanen” meget ofte til at præsentere celloen og dens særlige klang og muligheder. Sammen kan I se denne fine video af stykket, hvor celloen og cellistens bevægelser ses helt tæt på:
Og I kan efterfølgende se denne video med “Elefanten”, hvor man kommer helt tæt på kontrabassen, som jo på mange måde ligner celloen, blot meget større og med en meget dybere klang.
I kan også sætte musikken på anlægget uden film til og selv lege med dyrenes bevægelser: hvordan danser en langsom skildpadde? Hvordan går en elefant? Hvordan svømmer fiskene?
Hvis I vil se en oversigt over hele værket og de dyr som de enkelte stykker præsenterer, findes det her: