Effekten af Mozart

Nogle vil nok hævde at Mozart er den største komponist, verden endnu har set. Der er sågar nogen, der tror, at hans musik kan påvirke vores hjerner og gøre os klogere. Men en ting er sikkert: Mozart var en af de tre store komponister i den periode man kalder wienerklassikken. De to andre var Haydn og Beethoven og wienerklassikken udspillede sig omkring 1770-1800.

Mozart var det nogen kalder et vidunderbarn. Om han havde et medfødt talent eller ej er svært at sige, men han havde i hvert fald nogle forældre, der tilskyndede ham til musikken. Hans far var selv musiker og lærte lille Wolfgang at spille musik, allerede fra han var i 3-års alderen. Han spillede cembalo, violin og klaver og komponerede sit første stykke musik som 5-årig. Derfra gik det med høj fart derudaf, og Mozart nåede at skrive et hav af musik på trods af, at han døde i en alder af kun 35 år. Han komponerede både symfonier, operaer, kammermusik og solostykker for mange forskellige instrumenter.

Lige siden er Mozarts musik blevet spillet i koncertsale verden over, og det er stadig noget af det mest populære blandt publikum i alle aldre.

Mozart-effekten

I starten af 1990’erne satte et hold forskere sig det mål at undersøge Mozarts musik for dets evne til at påvirke den menneskelige intelligens. De udvalgte klaversonate K.448 for 2 klaverer på baggrund af matematiske beregninger omkring bl.a. symmetri i kompositionen. Det blev sat op imod to andre grupper: nogle der lyttede til populærmusik og nogle der sad i stilhed. Andre klassiske stykker eller komponister blev ikke draget ind. Projektet konkluderede at gruppen, der havde lyttet til Mozarts klaversonate K.448 forbedrede deres intelligens og ydeevne i 15 min derefter. Det satte gang i en stor industri af musikalske produkter – cd’er og bøger – der skulle få især forældre til babyer og småbørn, til at afspille Mozart for deres børn, og derved højne barnets intelligens.

Nyere forskning stiller sig kritisk overfor den såkaldte Mozart-effekt, og der er da heller ikke noget der entydigt tyder på, at der er noget særligt unikt ved Mozarts musik, der gør mennesker mere intelligente. Det man ved på baggrund af nyere hjerneforskning er, at når vi lytter til musik, vi godt kan lide, så sender hjernen ’belønnings-hormoner’ ud i kroppen. Det giver os en følelse af tilfredsstillelse, og kan få os til at præstere bedre, fordi vi føler os godt tilpas. Men det er ikke nødvendigvis Mozart, der giver os den effekt. Det kan anden musik også give. Der sælges stadig særlige Mozart-produkter, der hævdes at fremme intelligens og livsglæde, men der er altså ingen grund til, at begrænse sig til K448, hvis man gerne vil lytte til musik for at fremme velværen eller give ens børn gode musikalske oplevelser. Lyt til den musik, der gør dig og dit barn glad. Det kan være Mozart, Schubert eller Shu-bi-dua. Bare den giver mening for jer. Lyt til musik, der får jer til at danse sammen, synge sammen og lege sammen.

Dirigentleg

En musikleg, som kan være sjov at lave sammen derhjemme, er dirigentleg. I kan lave jeres egen dirigentstok af en spisepind eller en almindelig pind fra skoven. Med stokken i hånden, kan I lege, at I dirigerer mens I lytter til eller ser en video af et stykke musik, I godt kan lide. I kan også dirigere sammen med drengen i denne video, som har fået lov at dirigere et rigtigt orkester, som spiller Mozart:

Eller I kan lade jer inspirere af denne treårige, som dirigerer hjemme i stuen til Beethovens 5. symfoni, 4. sats, som han tydeligvis har hørt mange gange og kender indgående.

I kan også lave jeres eget orkester med de instrumenter, I har og skiftes til at dirigere med hele kroppen. Find også gerne diverse ”slagtøjsinstrumenter” frem fra køkkenskabene, så I har en masse forskellige lyd-givere. Herefter markerer I en ring på gulvet, som dirigenten skal stå i. Det kan for eksempel være en hulahopring eller et sjippetov placeret i en cirkel. Når dirigenten er inde i cirklen, er der helt stille. Men så snart dirigenten bevæger sig udenfor cirklen skal musikerne spille på instrumenterne. Dirigenten kan liste, trampe, kravle, gå langsomt, løbe hurtigt og hoppe for at få musikerne til at spille på mange forskellige måder: karaftigt, svagt, langsom, hurtigt, rytmisk, flydende osv. Måske skal en voksen deltager i legen starte med at vise nogle af de mange muligheder, som dirigenten har. Derefter kan I bytte mange gange og lade legen udvikle sig med jeres egne påhit. Det skærper opmærksomheden, hvis man laver overraskende skift undervejs eller små ”snydere”, hvor man bare lige dypper en tå uden for cirklen, så musikerne skal være vågne og stoppe igen med det samme.

Mere Mozart

Hvis I har lyst til at dykke ned i Mozarts store musikalske univers, så er her nogle steder at starte.
Mozarts klaversonate K.448, som hele historien om Mozart-effekten startede med:

Klaverkoncert nr. 21, “Elvira Madigan” med Aarhus Symfoniorkester:

Klarinetkoncert med Aarhus Symfoniorkester:

Musikkens børns egen Mozart sang Jeg kan rasle og rasle skrevet over musik fra Symfoni nr. 40:

Fuglefængeren i Tryllefløjten:

Hvis I har et klaver derhjemme eller hos nogen I kender, er dit barn måske blevet interesseret i at spille lidt selv. Så kunne det måske være sjovt at se et andet barn spille på klaver. Her kan I se en lille 4-årig dreng spille Mozarts klaverstykke Alla Turca:

Her kan I høre et meget kendt stykke musik af Mozart, nemlig Eine kleine Nachtmusik med en lille sjov film til: