Former, variationer og store maver

I vores gennemgang af musikkens forskellige virkemidler er vi nået til ”form”. Ligesom i livets andre forholde har man i musikken også brug for struktur for at skabe sammenhæng og mening.

En af de mest almindelige musikalske former er A-B-A formen. Skal man relatere til ”det virkelige liv”, kan en A-B-A struktur se således ud:

Fritid – arbejde – fritid

Tager man en af de kendteste børnesang ”ABC-sangen”, vil man hurtigt kunne se – eller især høre – strukturen:

A
A B C D E F G
H I J K L M N

B
O P Q R S T U
V X Y Z Æ Ø Å

A
28 SKAL DER STÅ
PÅ MIN LÆRERS STORETÅ

Vidste du i øvrigt, at det er Mozart, der for flere hundrede år siden komponerede den lille melodi og brugte den i en variationssats for klaver:

Selve melodien er således en ABA-form, men hvis man lytter til Mozarts klaverstykke, vil man opdage, hvordan melodien i hvert ”vers” – eller hver gang, den gentages – ændrer karakter. Det er ideen bag det, man kalder variationssatser: en melodi, der ændres, skifter karakter, mens grundsubstansen er den samme.

Lyt igen til Mozarts klaverstykke og prøv af finde ud af hvor mange forskellige udgaver/variationer, der er af selve temaet (se svaret nederst på siden*). Læg også mærke til de forskellige virkemidler, Mozart bruger for at ændre sin melodi: hurtig/langsom, sjove krummelurer, ændring i rytmen, trist/glad – men inde bag det hele genkender man hele tiden selve temaet.

Apropos form…

To af musikerne fra Aarhus Symfoniorkester ventede sig samtidig. Det gav os ideen til at lave tre små videofilm med musik af Carl Nielsen. Den første film kan I se her:

I 1920’erne bad Det Kgl. Teater Carl Nielsen om at skrive musik til Helge Rohdes skuespil ”Moderen”. Festspillet ”Moderen” blev skrevet i anledning af genforeningen i 1920, hvor Danmark fik nogle af de områder tilbage, som var gået tabt under krigen i 1864. Carl Nielsen vægrede sig først, men efter hårdt pres gav han sig til sidst. Musikken, som Carl Nielsen skrev til skuespillet, består af flere forskellige satser for forskellig instrumentsammensætning – både med og uden sang.

I vores lille film hører vi stykket ”Tro og håb spiller” for fløjte og bratsch. Hvilken stemme synes du repræsenterer tro og hvilken håb? Helt sikkert er det i hvert tilfælde, at alle gravide kvinder kender ønsket om både at kunne tro på og håbe for fremtiden for det lille barn, der skal komme til verden.

De to instrumenter snakker sammen: fletter sig ind og ud mellem hinanden, driller og udfordrer for til sidst at falde til ro.

Musikkens struktur er også enkel – og igen en slags A-B-A-form:

A
De to instrumenter starter i fællesskab

B
Bratschen har en midterdel helt for sig selv

A
De finder sammen igen i samme melodi som fra start (dog med en anden slutning).

P.s. Maverne er nu blevet væsentlig mindre, og der er to sunde og glade børn mere her i verden – som elsker Tutti.

*Jeps – der er 12 variationer

”Jeg tror, det er sundt at lære vores børn, at gentagelse er godt, og at lykken er her, hvor vi er. Skal vi undgå rodløshed og rastløshed hos vores børn, så skal vi være der for dem. Vi skal turde og gide tilbringe tid sammen med dem, uden andres indblanding, og vi skal turde være tilstede i nuet og værdsætte deres selskab, også selv i trivielle hverdagssituationer. Gentagelser er ikke af det onde, tværtimod elsker børn gentagelser. Ud af livets trivielle gentagelser opstår samværet og dermed selve livet, kan man sige. ”Jeg holder af hverdagen”, skrev Dan Turell, og jeg oplever ofte, at når det lykkes at finde glæden i hverdagens gøremål – hvilket ikke altid er lige let – så er lykken tæt på.”
– Sigurd Barrett: Vores børn skal have det bedste