Genkendelsens glæde
Så er det blevet tid til at tage hul på det andet koncertår for Musikkens børn. Vi glæder os til gensynet med jer og babyerne, som nu er godt på vej ind i tumlingealderen, og vi glæder os til at præsentere jer for årets koncertprogram.
Ved de kommende tumlingekoncerter vil vi endnu engang invitere børn og voksne til at lege, danse og synge sammen til musikken. Lege og aktiviteter gør, at man kan beskæftige sig med musikken på en meningsfuld og engageret måde allerede tidligt i livet. Alle sanser involveres, og musikken indbyder til fordybelse. Når man knytter nogle bestemte legeelementer til bestemte passager i musikken, aktiverer man f. eks. den musikalske hukommelse og understøtter en begyndende fornemmelse for formdele. Et eksempel fra sidste års koncert kunne være ”Blomstervalsen”, hvor borte-tit-tit-legen hører sammen med en bestemt og let genkendelig passage. Efter at have sunget og leget den nogle gange, vil både voksne og børn have en klar forventning om, hvornår i musikken gemmelegen starter.
? Udforsk al musikken med Aarhus Symfoniorkester
Ligesom sidste år har vi sammensat et program af de nu velkendte ”Tutti-sange”, et par klassikere fra den danske børnesangskat og udvalgte uddrag fra det symfoniske repertoire. Vi har været på jagt efter nogle af de mest melodiske og sangbare passager i værkerne og tilsat sangtekster, der understøtter legeforslagene. Vores håb er, at I vil tage sangene med hjem og lege videre med dem på stuegulvet, og at koncerterne på den måde kan inspirere til endnu mere musikalsk samvær hjemme i familien.
Fire af de nye sange er blevet indspillet i nye versioner. I modsætning til de originale orkesterstykker er de nye indspilninger spillet af fire musikere, det der også kaldes en kvartet, og en sanger ligesom man kunne opleve til koncerterne. Formen på sangene er den samme som i de aktiviteter, der blev vist til babykoncerten. Det betyder, at det er uddrag af de originale værker, og at man kan synge med på dem hele vejen igennem.
? Lyt til sangene fra årets koncert
Uddragene giver forslag til gode steder at starte børnenes – og måske jeres egen – rejse ind i den store og eventyrlige verden af symfonisk musik. Lyt også gerne til de fulde versioner af de originale værker, som ligger på hjemmesiden og mærk genkendelsens glæde, når en velkendt passage kommer. Måske vil I kunne se børnene reagere med overraskelse, smil, lys i øjnene eller et helt lille spjæt i kroppen, når sanglegene dukker op midt i alt det nye.
Hvis I har appetit på flere lytteoplevelser, hvor det velkendte går hånd i hånd med stor orkesterlyd, kan vi også anbefale Odense symfoniorkesters indspilninger af kendte børnesange, som kan købes her: Det bedste til de mindste (CD) – eller du kan lytte til albummet på Spotify:
Sanglege
To af sangene fra babykoncerten sidste år er også kommet i kvartetindspilninger. Jeres børn er blevet ældre, men I kan stadig bruge sangene derhjemme. Herunder kan I se forslag til, hvordan man kan udvide legen i musikken, når baby er blevet til en tumling.
Museleg (Bizet)
Tag rasleæggene frem og sørg for at både du og barnet har et æg. Lad barnet selv sidde med sit æg og se på dig. Så vil barnet på et tidspunkt spejle dine bevægelser.
hvor ka’ jeg bygge hus
Kan ikke finde hjem,
Ikke her og ikke der og heller ikke der
Men nu bor jeg liiiiige her
maven, armene, hovedet osv. eller måske på gulvet.
find et sted, hvor det kan ’bo’ fx på hovedet. Når sangen er
slut falder ægget ned/kommer det frem igen.
Når ægget går rundt på kroppen eller gulvet, så prøv at følge musikkens puls, så ægget går i takt til musikken. På den måde øver barnet sig i, at slå en puls og mærker pulsen i sin krop. Find på forskellige steder ægget kan gemme sig eller ligge. Det kan gemme sig under blusen, i buksebenet, ærmet, under hagen, i hænderne osv.
Blomstervals (Tjajkovskij)
Find nogle lette tørklæder frem. Det kan være chiffontørklæder eller lignende lette tørklæder. Lad barnet selv have et tørklæde, mens du synger og danser med et tørklæde sammen med barnet. Sæt musikken på og dans med tørklædet til musikken og syng gerne med!
Farver der danser for dig
Hvor er du mon henne?
Tit tit!
Gemmer du dig lidt
Tit tit!
Hvor er du mon henne?
Tit tit!
Kom nu kom nu kom nu frem!
Gem dig under tørklædet
Kig frem
Gem dig under tørklædet
Kig frem
Gem dig under tørklædet
Kig frem
Kom frem
Du kan gemme dig under dit eget tørklæde og hjælpe barnet sit eget på, hvis det ikke selv kan. Kig evt. ind til barnet på tit tit.