Harmoni på tværs

Harmoni på tværs

Vi er nået til det sidste punkt i gennemgangen af de musikalske elementer: harmoni.

I den klassiske musiks univers snakker vi oftest om funktionsharmonik. Hvor en melodi er en række på hinanden følgende toner som her:

ja, så går harmonierne på tværs af melodien som her:

Det gør den i akkorder, altså en gruppe af toner (ofte 3-4), der spilles eller slås an på samme tid. Gruppen af toner udgør en bestemt toneart, typisk dur eller mol; hvilket er bestemt af den skala, som tonerne tilhører. Der er en verden til forskel på, om man spiller i dur eller mol, hele grundstemningen i musikken defineres af dette.

Et godt eksempel på dette er børnesangen ”Mester Jacob”. Man mener, at melodien oprindeligt stammer fra Frankrig, hvor man fandt den på et tryk fra 1811. Der findes dog eksempler på utallige sprog, tjekkisk, kinesisk, finsk såvel som dansk.

Denne melodi står i dur, hvilket giver den en lys stemning, og hvis man tænker over teksten om den stakkels Mester Jacob, der bliver vækket af klokkeslagene, passer det egentlig meget godt.

Komponisten Mahler ændrede dog denne opfattelse helt konsekvent med to små håndgreb: han skiftede tonearten til mol og skrev, at den skulle spilles langsomt. Prøv engang at lytte til Mahlers ”Mester Jacob” – den har næsten karakter af sørgemarch…. Musikken starter helt svagt kun med en kontrabas, de øvrige instrumenter kommer med (i kanon), og det hele bliver kraftigere og kraftigere. Man kan næsten forestille sig et sørgeoptog, der kommer langt fra, bevæger sig nærmere og nærmere for at forsvinde ud i intetheden.

Mahler: Symfoni nr. 1 (uddrag)

Læg mærke til, at uanset hvad der sker i musikken, kan man hele tiden høre ”bim – bam – bum”.

En anden sjov ting omkring harmoni er, hvordan vi har en ubevidst forventning om den harmoniske udvikling i musikken. Denne forventning skabes i relation til den kultur, vi vokser op i. Det betyder, at mennesker, vokset op i eksempelvis en østerlandsk kultur vil have en anderledes forventning om musikkens harmonier og udviklingen af denne end en dansker, vokset op i den vesterlandske musiktradition.

Et eksempel: Prøv at synge ”Mester Jacob” for dig selv (og dit barn). Når du når til sidste linje ”Bim, Bam, Bum” – så stop på ”Bam”. Hvordan føles det? Det er næsten umuligt, ikke? For at kunne holde det ud – næsten fysisk – er man nødt til at få det sidste ”Bum” med.

Melodien kendetegnes i øvrigt ved, at man kan synge den som firestemmigkanon. Man synger den helt samme melodi, men starter forskudt. Hermed opnår man at synge flerstemmigt. Prøv en gang til næste familiefest ?:

I deler jer op i 4 hold.

Hold 1 starter

Når de kommer til ”sover du?”, starter hold 2

Når hold 2 kommer til ”sover du?”, starter hold 3

Når hold 3 kommer til ”sover du?”, starter hold 4

Og så kan I ellers fortsætte, til I falder om! Læg mærke til harmonierne, hvordan det passer sammen.

God fornøjelse!

”Næsten alle børn møder en mængde sange tidligt i livet. Mest interessant og tidligst genkender og indlærer de rim, remser, sanglege og sange, som de nærmeste personer omkring barnet synger.”
– Ulf Jederlund: Musik og sprog