Mange af de barokke danseformer har overlevet og transformeret sig frem til i dag forklædt som eksempelvis folkedanse og som spillemandsmusik. Ved denne hybridkoncert vil Bachs Brandenburgkoncert nr. 3 blive kombineret med musik af Telemann, Roman og en masse svensk folkemusik, både ældre traditionelle melodier og nye arrangementer, tilpasset direkte til BaroqueAros.
Gæstesolist:
Mia Marin, violin
BaroqueAros er et professionelt barokensemble, der består af medlemmer fra Aarhus Symfoniorkester og musikere i og omkring Aarhus. Ensemblet fejrer i denne sæson sit 10-års jubilæum med en koncertrække, der har fire af Bachs Brandenburgkoncerter som omdrejningspunkt.