Berusende romantisk
Køb billet 110-295 kr

Beethoven, Schumann & Schubert

Berusende romantisk

Chefdirigent Marc Soustrot serverer tre tyske anretninger, der får kroppen til at synge og sindet til at snurre i salig romantisk rus.

En kvik lille forret efterfulgt af to dejlige hovedretter lige ud af romantikkens fornemme fadebur: Beethovens ouverture til Fidelio udgør sammen med Schumann og Schubert koncertens smagfulde menu.

Schumanns cellokoncert er legende lethed for solist og orkester. Koncerten fokuserer på musik frem for teknik, og her er ingen kappestrid eller modsætning mellem solist og orkester.

Schuberts store C-dursymfoni er brusende – og berusende. Lange linjer, der driver og lokker lytteren med, altid nysgerrig efter at opdage, hvad der findes omkring det næste hjørne. Der sker nemlig hele tiden noget hos Schubert. Symfonien er fuld af musikalsk drama; altid nobel, men fyldt med energi, smittende humør og en tilpas mængde bid.

———
Koncertoptakt: Torsdag aften kl. 18.30-19 er der koncertoptakt ved Aarhus Symfoniorkesters Venner (ASOV) i Kammermusiksalen, Musikhuset Aarhus. Det er gratis at deltage. Læs mere på www.asov.dk