Oplev nogle af de største danske operaer, når Aarhus Symfoniorkester sammen med Den Jyske Opera fejrer den danske operahistorie. Fra den spæde start med Holger Danske og Sovedrikken over highlights fra Drot og Marsk og Maskarade – til de allernyeste toner fra Inkognito Royal.
På scenen har vi en håndfuld af de fantastiske danske sangere, som hver dag vækker magien til live på operascener i Danmark og udlandet.
Koncerten er også en fejring af orkestrets langvarige samarbejde med Den Jyske Opera. Siden operaens spæde start lige efter 2. verdenskrig har symfoniorkestret spillet til stort set alle operaens forestillinger – efterhånden udvidet med landsdelsorkestre fra hele landet. Herfra skal lyde et stort tillykke til Den Jyske Opera med indsatsen for at gøre det danske musikliv rigere og mere tilgængeligt gennem mere end 75 år!
Samarbejdskoncert med Den Jyske Opera.
_
Forud for koncerten er der koncertoptakt kl. 18.30-19.15 ved Leif Balthzersen og Aarhus Symfoniorkesters Venner (ASOV) i Kammermusiksalen, Musikhuset Aarhus. Det er gratis at deltage. Læs mere på www.asov.dk