Det utæmmelige
Køb billet 100-175 kr.
Koncertformat: Musik med mere

Fyraftenskoncert

Det utæmmelige

Få en oplevelse for livet – med musik, der river, rusker, kradser, graver og sprænger det forstandige i tusinde vidunderlige stykker. Det bliver ganske enkelt ikke større.

Alle følelserne på den halve tid: Her får du noget af den største musik, der er skrevet. Mahler og Sjostakovitj fører os med ud i det kølige og det kaotiske, det mægtige og det magelige. Vi graver dybt i følelsesspektret – helt ned til der, hvor det gør ondt på den allerbedste måde. Og gennem smerten møder vi forløsningen.

Hos Mahler stilles du over for skønheden og døden, og i Sjostakovitjs intime og brutale cellokoncert kaster vi et blik direkte ind i komponistens blotlagte sjæl. Musikken spotter diktaturet og danser med djævlen i sin udfordring af alle de bånd, der binder os.

Til denne koncert møder du dét, der er alt for stort til hverdagen; når 70 mennesker arbejder sammen på scenen for at berige din fredag med musik af to enestående komponister. Der venter dig med andre ord årets mest sublime fyraftensoplevelse.


Fyraftenskoncerten er et 50-minutters åndehul, hvor du kan slippe hverdagen og lade op til weekenden med et symfonisk mesterværk. Koncerten indledes med en kort introduktion fra scenen. Fordybelse og udelt begejstring tilskyndes. Øl, vin og vand kan tilkøbes.