Efterklange
Køb billet 100-345 kr.

Brahms, Britten & Haydn

Efterklange

En poetisk og lidenskabelig koncert, der viser, hvordan fortidens genistreger brillerer som fremtidens forståelsesramme – og rammer os med rå og autentiske følelser.

Lyset og mørket – fortiden og nutiden. Det er de kontraster, som vi møder hos Brahms, Britten og Haydn.

”Militærsymfonien” er en hvirvelvind af energi, humor og overraskelser. Haydn leger med kontrasten mellem det idylliske og det krigeriske: Her er både statelig elegance og humor – og et strejf af meget virkelig rædsel i mødet med krigens gru.

Brahms viser hele sin kærlighed til sine store forgængeres musik i variationerne over et tema fra Haydns tid. Det er helt vidunderlig musik, der stråler af Brahms’ glæde ved at udforske det store musikalske fællesskab.

Vi runder koncerten af med et møde med mørket hos Britten. Gennem de største engelske digtere viser Britten os dødens og søvnens hvileløse univers. Nocturne er afvekslende og legende musik – og så giver værket os en chance for at høre en række af orkestrets musikere i en solistisk rolle.