Enkelt og enestående
Køb billet 105-290 KR

Abrahamsen, Mozart & Beethoven

Enkelt og enestående

Klassisk musik, når den er allermest underholdende, medrivende og skøn.

”Underholdende” er ikke det samme som underlødig. Tværtimod, faktisk, når det er d’herrer Mozart og Beethoven, som er i opløftet stemning.

Ved denne koncert spiller vi musik, der ikke tager sig selv alt for alvorligt. Både Mozart og Beethoven er i det legesyge hjørne – Beethoven i sin lyse, morsomme 8. symfoni, som er både humoristisk og humørfyldt. Og så får vi chancen for endelig at høre en fagot spille solo! Aarhus Symfoniorkesters fortræffelige solofagottist gennem 28 år, Eric Beselin, viger pladsen for nye kræfter – og hvilken bedre måde at slutte af på end med Mozarts fagotkoncert: Legende munter musik, der ganske enkelt er sjov at lytte til.

Aftenen krones med et enestående værk af dansk musiks superstjerne, Hans Abrahamsen. Abrahamsens ti sinfoniaer er ti begyndelser, ti skarpskårne ”stofprøver”.

Fra krasse disharmonier over inddampet minimalistisk meditation mod strålende og slank C-dur musik.

———
Koncertoptakt: Torsdag aften kl. 18.30-19 er der koncertoptakt ved Aarhus Symfoniorkesters Venner (ASOV) i Kammermusiksalen, Musikhuset Aarhus. Det er gratis at deltage. Læs mere på www.asov.dk