Klangen som vi kender og elsker den fra nytårskoncerten i Wien – håndplukket til lejligheden af vores alle sammens Phillip Faber.
Det bliver en uforglemmelig aften fuld af klassiske wienervalse, gribende operettetoner og sprælske dansetakter, der bobler i sjælen og bruser i ørerne.
Intet gilde er dog fuldendt uden sang, og i år er det den prisvindende unge sopran Clara Cecilie Thomsen, som er trukket i festtøjet for at tænde de syngende stjernesole og vokale fontæner.
Hop i festtøjet og giv dagligdagen en friaften. Der venter dig et brag af en nytårskoncert!