“Mit hjerte er fuldt. Det tørster efter at krænge sig selv ud i musik.” Sådan sagde Tjajkovskij, før han begyndte at skrive sin violinkoncert. Hvad hjertet var fuldt af er nogle af de bedste orkestertemaer, som Tjajkovskij nogensinde har skrevet og en solostemme så udfordrende, at den længe blev anset for uspillelig i sin virtuositet.
En lidenskabelig symfoni, fuld af passion: Tjajkovski udgød hele sin sjæl i sin sidste store komposition, sin “Pathetique”-symfoni. Den “starter med et udråb og slutter med et gisp,” sagde Schönberg om symfonien. Symfonien ender i afgrundsdyb fortvivlelse – ganske som Tjajkovskijs eget liv.